WEEKENDFACTS #18

Glædelig søndag

Hvordan mon I har tilbragt jeres søndag indtil videre. Fødselsdagsfejring? tømmermænd? Kagebagning? Arbejde? eller måske ingenting?

Herhjemme har vi ikke foretaget os det store, udover en rolig gåtur forbi Landbohøjskolens Have, for at se på de farverige blomster, og to kopper kaffe til at trille hjem på. Lige nu slapper vi alle tre af, mens vi ser Bruce Den Almægtige, som jeg har set noget nær en million gange. Men det gør absolut ingenting, da jeg så kan jeg skrive denne uges Weekendfacts, og stadig følge med i filmen, som jeg iøvrigt finder ret underholdende lige gyldigt hvor mange gange jeg ser den.

_____________________________________________________________________________________

Weekendfacts 

1//  I formiddags sov Willum godt og vel 1,5 times lur på sin faders bryst, alt imens faderen selv tog en lige så lang lur. Og netop nu sover han på anden time, endnu en lur på selvsamme brystkasse. Åh altså mit hjerte…

2// Willum er stadig ikke 100% på toppen. Den utålmodige mor her, synes altså at det går lidt for langsomt, og her til morgen fandt vi små røde pletter spredt over det meste af hans krop – Det begynder at ligne symptomer på tredages-feber hvor barnet typisk har høj feber i omkring 3 dage, og efterfølgende får lyserødt udslæt når feberen har lagt sig. Tredages-feber ses kun hos børn i alderen 0,5-3 år, og kan kun fås én gang. Er der nogen af jer der har erfaringer med det? 

3// Vores date-night igår, med middag efterfulgt af OTR II-koncert i Parken, gik heldigvis ret godt, trods et barn der ikke var på toppen. Min mor og lillesøster passede ham hjemme hos os fra 16:45 og indtil 22.00, hvor han ikke længere syntes det var sjovt at være væk fra sine forældre.

I det tidsrum fik Kristoffer og Jeg nydt en lækker middag i ro og mag, bestående af lakse-cerviche til forret, timianstegt oksemørbrad m. pommes puré, brændt fennikel og trøffelfløde til hovedret, og lakrids panna cotta med passionsfrugt coulis og citronmelisse til dessert. Da middagen var færdig fandt vi vores siddepladser på A-tribunen, og nød 1 time og 15 minutters koncert, inden vi atter blev genforenet med vores søn.

4// Jay-Z overraskede mig virkelig igår. Ved ikke hvad jeg havde forventet, men han var virkelig god på den scene, cool og skabte en fest. Beyonce var selvfølgelig genial som altid – Tænk at gennemføre en verdensturné, med sådan et vildt og krævende show, når man samtidig er blevet forældre til tvillinger, for lidt under et år siden! Selvfølgelig har de nogle hjælpende hænder der tager en del af læsset på hjemmefronten, men jeg synes stadig at det er imponerende. Man må sige, at det er en tilværelse der ligger langt fra de flestes..

5// Jeg glæder mig som et lille barn til, at den nye Klovn-sæson ruller over skærmen i sensommeren. Håber ikke at den skuffer.

6// Fra imorgen kommer sommeren for alvor igen, og jeg glæder mig! Det har nu også været meget rart med lidt lavere temperaturer, men nu er jeg igen i humør til den intense sommerhede. Måske der bliver tid til årets første strandtur.

7// Hvis jeg skal være ærlig, er en tur på stranden i Danmark ikke noget der tiltaler mig særlig meget, og slet ikke med en baby… Det virker lidt uoverskueligt og besværligt med alle de ting man skal have med, og alt det sand der kommer ind alle steder, for ikke at tale om en baby der med garanti vil komme sand i munden så snart man kigger væk et split sekund. Måske jeg bare gør det mere besværligt inde i mit hoved, men jeg har samtidig på fornemmelsen af, at jeg rent faktisk har fat i noget.

8// Jeg synes lige pludselig at alle i vores omgangskreds, der har et barn der er jævnaldrene med Willum, har fået institutionsplads i én institution de har ønsket. Hvordan kan det være?? Willum står stadig som nr 16 og nr 48 på venteliste til de to institutioner vi har ønsket.

9// Den havefest vi var til sidste weekend endte i høj musik, en masse Aperol, gamle MGP-klassikere, beerpong, og en masse dans. Det var vildt hyggeligt, og skønt at få danset på den der halvfjollede teenage-måde.

10// Imorges stod jeg op til det lækreste rugbrød fra Lauras Bakery – et brød vi fik af min lillesøster igår, der kom direkte fra sit arbejde inde i torvehallerne. Det smagte fantastisk med en skive økologisk ost og jordbærsyltetøj.

_____________________________________________________________________________________

Læs de sytten forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13, #14, #15, #16, #17

   

FEBERBARN MED MELLEMØREBETÆNDELSE

Hej derude, bag skærmene

Der har været stille herinde, og de af jer der følger med på min insta-story ved nok hvad det skyldes… Vores søn er nemlig ramt af sygdom, hvilket har fået os alle tre ned i knæ. Det er ben-hårdt… Der er nok flere som synes det er kedeligt at følge med i Willums feberstigninger og lægebesøg, men om ikke andet, er det det som har fyldt hjemme hos os de sidste tre-fire dage.

Den faste læser ved, at vores lille mand, i sit snart 9,5 måneders lange liv, aldrig har været syg. Det har vi heldigvis været skånet for, lige indtil i onsdags..

//

Onsdag eftermiddag indtog feberen hans lille krop. Det skete lynhurtigt, at han gik fra at være helt sig selv, til at være brand varm og meget træt. Jeg fandt termometeret frem og målte 39,5, hvilket virkelig kom bag på mig, da han hverken var pylret eller ked af det.

Natten til torsdag gik nogenlunde, men stadig med en del uro fra hans værelse, og torsdag formiddag sagde termomeret 37,7, altså feberfri. Vi var glade og forhåbningsfulde om, at det var det for denne omgang, men da det blev eftermiddag skete præcis det som også var sket dagen forinde, han blev ramt som en hammer af feberen.

Kl 17 fik vi gæster til mad, min mor, min gudmor og hendes mand, hvilket i løbet af dagen havde virket som en okay ide, men som lige inden det ringede på døren, med en baby på armen der have 38,4 i feber, virkede som verdens tåbeligeste, og ikke mindst verdens tarveligeste, overfor Willum…

I timerne fra 17-22.30 hvor vi havde gæster, var jeg ikke meget til stede.. Willum ville intet spise eller drikke, og ville helst bare hænge på mig. Jeg spiste maden der var serveret på min tallerken, men glemte både at smage på den og nyde den, da min opmærksomhed naturligvis var et helt andet sted, nemlig på min søn, som jeg kunne mærke blev varmere og varmere. Han faldt flere gange i søvn i mine arme, men vågnede hver gang kort til efter med et sæt. Kl 21.30 tog jeg hans temperatur – 40,2. Av for den.

Natten fra torsdag til fredag var forfærdelig. Willum faldt lidt i søvn, men vågnede hele tiden efter kort tid, grædende, og næsten utrøstelig. Kl. 01.30 ringede vi til vagtlægen, der spurgte ind til en masse ting. Kvinden i den anden ende af røret beroligede os, fortalte hvilke symptomer vi skulle være særligt opmærksomme på, og bad os tage forbi vores egen læge den følgende dag.

Den nat endte jeg med at sidde halvt oprejst i vores sofa hele natten, med vores søn sovende på mit bryst, og først efter kl 04, fik jeg selv en smule søvn. Det er hårdt at blive franarret sin søvn, men det er hundrede gange værre, at se sit barn have ondt, uden at kunne befri det fra sine smerter, omend det er det man har aller mest lyst til.

Fredag formiddag var vores søn igen feberfri, også da vi alle tre tog op til lægen. Lægen tjekkede ham igennem, og efter et kig i ørerne, og et lille prik i hans tommelfinger, fandt hun problemet. Mellemørebetændelse. Vores lille skat… Vi var begge lettede over, at der var en tydelig årsag til vores søns adfærd. Hun vurderede at penicillin var unødvendigt, men at 3-4 panodil junior i døgnet, samt ro og hvile, ville være nok til, at det ville gå i sig selv over weekenden.

Eftermiddagen og aftenen gik langt bedre end de forrige to døgn, og vores søn blev puttet i sin egen seng, hvor han startede med at sove et par timer eller tre. Jeg var selv så udmattet ovenpå to dårlige nætter, og to hårde døgn, at jeg også gik omkuld på sofaen, alt imens Kristoffer lå og så film. Kl. 23.30 vågnede vores søn, hvorefter han kom ind i sofaen, hvor han og jeg sov side om side hele natten, dog med et par enkelte opvågninger.

//

Siden onsdag eftermiddag har vores lille mand stort set ikke ville indtage andet et smoothies og modermælk. Ikke engang vand, blåbær eller bananpandekager, har vi kunne lokke i ham – og når vores ellers madglade dreng ikke har appetit, så er den altså gal. Først i morges kunne jeg endelig få noget grød i ham, sammen med en kop vand, og det var næsten pinligt så glad jeg blev. Glæden skyldtes to ting, 1) at han tydeligvis måtte have det bedre 2) at jeg igen kunne genkende vores gode lille Willum.

For det har, og er stadig, både hårdt og svært, at se sit et og alt have det dårligt, og ikke være sig selv. Jeg savner min søn som han ellers altid er. Glad, nysgerrig, snaksaglig, med et glimt i øjet og ikke mindst fræk. Jeg ved at han inden længe er tilbage, og det kan kun gå for langsomt. Heldigvis er der en tydelig forbedring fra igår til idag, så det går den rigtige vej.

For at snakke om noget lidt andet, og så alligevel ikke, så står Kristoffer og jeg i et dilemma. Landet ligger jo sådan, at vi er de heldige ejere af to billetter til Beyonce og Jay-Z i parken i aften, ikke kun til koncert, men også til tre-retters middag i Parken inden koncerten. Vi har for længst planlagt pasning af Willum hos min mor, men det var jo før han fik mellemørebetændelse, så spørgsmålet er nu, hvordan han mon vil tage det.. Vi har jo virkelig glædet os og set frem til denne aften, for ikke at tale om de penge vi har givet for billetterne, så lige nu går vi med den løsning at min mor kommer herhjem og passer. Hvis han så bliver ulykkelig eller umulig, kommer min mor ind til Parken med ham efter middagen, og så kommer han simpelthen med til selve koncerten i en bæresele, dyne og med høreværn. Heldigvis har vi siddepladser, så mon ikke han kan ligge sig godt til rette hos mig. Hvis det ender med at blive scenariet bliver det selvfølgelig en lidt anden koncertoplevelse for vores vedkommende, men om ikke andet ser vi det som den løsning der tiltaler os mest.

Havde det været alt andet end en koncert med verdens sejeste par, og universets bedste sangerinde, havde vi selvfølgelig aflyst på stedet, men arrangementet i aften bliver måske once in a life time. Om ikke andet må vi bare vende snuderne hjemad før tid, hvis Willum protesterer.

   

LØBE-STATUS

Hej venner

Jeg skrev i denne udgave af weekendfacts, at jeg havde meldt mig ud af fitness, og gerne ville begynde at løbe henover slutningen af foråret og hele sommeren. Det blev dog kun til én enkelt tur i foråret pga. praktikaliteter.. Det er nemlig ret besværligt at passe en løbetur ind, når det skal koordineres med at Kristoffer er hjemme så Willum kan være hos ham, og det kan ikke være ved aftensmadstid, og bagefter skal der ryddes op efter aftensmaden og Willum skal puttes, og når Willum sover er jeg selv udmattet, og har bare lyst til lidt kærestetid sammen med Kristoffer.

Men nu har jeg endelig fået sat skub i løberiet. Som jeg fortalte jer i lørdags løb jeg hele tre gange i sidste uge, og idag har jeg også været afsted – Eller jeg skal måske nærmere sige “Vi” for Willum er nemlig med i en løbevogn (babyjogger), og det fungerer virkelig! Jeg er glad, Willum synes at det er hyggeligt, og Kristoffer og jeg kan nyde tosomheden når Willum er puttet om aften.

Inden jeg kom igang, var jeg spændt på, hvordan det mon ville være at løbe med en løbevogn, men det har vist sig slet ikke at være noget problem. Jeg skal ikke bruge mange krafter på at skubbe den frem foran mig, og det er kun ved sving jeg behøver at have begge hænder på styret. På lige strækninger løber jeg kun med den ene hånd på styret, således at jeg har én arm fri. Iøvrigt synes jeg det er ret hyggeligt, at have selskab på mine turer.

Nu hvor jeg har min søn med, løber jeg ikke med musik i ørerne, da jeg skal kunne høre hvis han siger noget, og samtidig også fordi jeg skal være ekstra opmærksom på biler og cyklister – Noget jeg iøvrigt har lagt mærke til er, hvor meget folk de kigger ens vej, når man kommer løbende med en løbevogn. Typisk kigger de først på mig, så på løbevognen og Willum som ligger deri, hvorefter de atter fører blikket op på mig, og videre ned ad min krop. Det er sjovt at observere. Gad vide hvad der går gennem deres hoveder..

//

Det er skønt at være kommet igang, og dejligt at bruge min krop og mærke pulsen stige, hvilket udelukkende er det som betyder noget. Jeg har ingen ambitioner for mit løb lige pt. Jeg løber ikke med pace eller nogen bestemte forventninger om, hvor langt jeg skal løbe. Jeg snørrer løbeskoene, placerer Willum i løbevognen, og løber lige præcis den rute jeg er i humør til, og hvis jeg undervejs får lyst til at løbe en anden rute, så gør jeg det. Mine løbeturer er lystbetonede, og sådan skal det blive ved med at være, så hvis der pludselig opstår en lyst til, at tage tid eller sætte mål, så gør jeg det.

Jeg var ret spændt på min kondition… Men det har vist sig, at den er langt bedre end jeg havde forventet. De lange gåture med vognen, sammen med den daglige opstigning med en efterhånden 9kg tung baby og oppakning til fjerde sal, har tydeligvis været med til at bevare noget af min muskelstyrke og lungekapacitet. Der er selvfølgelig et stykke vej til min kondition før graviditet og før moderskab, men jeg starter ikke fra nul.

Nu håber jeg bare, at min løbemotivation fortsætter gennem hele sommeren, og også gerne længere.

   

WEEKENDFACTS #17

Godmorgen, og glædelig lørdag mine søde læsere..

Hvad står jeres weekend på? Fest og farver eller ro og afslapning? Måske begge dele?

For vores vedkommende er der fest og farver på programmet. Igår havde vi gæster til middag, rosé og bezzerwisser, og idag skal vi både til fødselsdag og efterfølgende til havefest hos én af mine meget tætte veninder, som jeg kender tilbage fra folkeskolen. Vejrudsigten lover 20 grader og byger, hvilket er ærgerligt når det ellers har været virkelig varmt og solrigt.. Vi må finde det varme tøj frem.

Sol eller ej, I skal have en omgang weekendfacts, og de kommer her.

_____________________________________________________________________________________

Weekendfacts

1// Hvorfor skal permanent hårfjerning koste så forbandet meget… Jeg ville virkelig gerne have fjernet mine hår på benene permanent, da jeg synes at det er noget nært det kedeligeste i verden at barbere ben. Én behandling koster 3.000kr, og hvis bare det så var det, men det er det ikke. Nej, én enkelt behandling er ikke nok – Der skal typisk 3-5 behandlinger til, førend at hårene er helt væk. Jeg nægter altså at ligge 9.000-15.000kr. Så vil jeg trods alt hellere kede mig i de 5 minutter det tager.

2// Willum har stadig eksem rundt om sin mund.. Vi har været forbi hudlægen af to omgange nu, og har fået besked på at lade det være, og se om ikke det selv går væk. De lidt bekymrede forældre her var ikke helt tilfredse med hudlægens råd, og i onsdags var jeg derfor forbi en homøopat for at vise eksemen frem.. Han var overbevist om, at det skyldes vaccination og evt. tandfrembrud, og anbefalede ligesom hudlægen, at vi lod det være. Er der nogen af jer med børn, der har oplevet samme eksemreaktion eller hørt om noget lignende?

3// Er det bare mig, eller har det her VM-halløj ikke taget overhånd? Jeg mener bare… Føtex-bageren sælger små fodboldkager med dannebrog, og halvdelen af Gó Morgen Danmarks indslag er VM-relateret.

4// Igår morges i Gó Morgen Danmark handlede én af de indslag der ikke var VM-relateret iøvrigt om en forfærdelig historie, om en kvinde vis ekskæreste havde taget livet af deres fælles søn på 3 år, hvorefter han tog livet af sig selv. Historier som dem er jo intet mindre end forfærdelige… Jeg bliver ofte imponeret over, at mennekser der mister deres børn, og særligt små børn, kan finde styrken til at leve videre. Den form for sorg må jo ødelægge alt i én.

5// I denne uge har jeg været ude og løbe hele tre gange. Dem der følger med på min instagram har kunne se, at jeg er begyndt at løbe med løbevogn, således at Willum kan være med mig på mine turer. Til de af jer der gerne vil høre mere om det, har jeg planer om, at udgive et seperat indlæg om det i løbet af næste uge.

6// I tirsdags havde vi sådan en dejlig dag på Langelinie, sammen med min lillesøster og min farmor og farfar. Lige siden jeg kan huske, har min farmor og farfar taget min lillesøster og jeg med til Langelinie. Jeg har længe haft lyst til en cremet softice med grov chokoladedrys, så jeg så mit snit til at få stillet min lyst. Den smagte vidunderligt. Efter 2,5 time på kajen vendte vi snuderne hjemad, og i bussen på vej hjem, faldt en udkørt Willum i søvn i sin mosters arme. De to betyder så inderligt meget for mig.

7// Igår aftes havde vi som sagt gæster, et vennepar, og det er altid lidt spændende om Willum er til at putte til ordentlig tid, når vi har gæster. Heldigvis gik det uden problemer – kl. 20.20 begyndte jeg at putte ham, og 10 min efter var han langt væk i drømmeland. Og på trods af, at vi sad og snakkede og grinte meget tæt på hans dør, vågnede han ikke før uret stod på 04, hvor han kom op i vores seng og sov videre til kl 06.

8// Jeg er begyndt at meditere. Hver dag, den sidste uge, har jeg dedikeret 5 minutter til at meditere og finde ro. Det er svært ikke at lade tankerne tage over og bevare fokus på sit åndedræt, men jeg bliver bedre og bedre for hver gang. Når jeg føler mig klar til det, vil jeg begynde at meditere 10 minutter, og vil med tiden gerne kunne mestre 15 minutter. Et skridt ad gangen.

9// Willums savlerig (er der noget der hedder det? Min computer siger at det ikke findes) synes jeg har nået uendelige højder… Han savler virkelig meget, at jeg undrer mig ofte over, at han ikke dehydrerer. Hvornår stopper babyer med at savle? Først når de har fået alle deres tænder? I så fald magter jeg det slet ikke..

10// På lørdag skal Kristoffer og Jeg ind og se Beyonce og Jay-Z i Telia-parken, og jeg glæder mig uendelig meget. Det er med VIP-gold billetter som var Kristoffers fødselsdagsgave til mig, som udover koncerten også inkluderer en tre-retters middag med vin ad libitum inden koncerten, og siddepladser under selve koncerten. Det er helt perfekt, for jeg gider på ingen måde at skulle stå i lang kø, for derefter at stå op under opvarmningen og bagefter under hele koncerten, hvilket jeg gjorde da Beyonce sidst optrådte i august 2016. Al den ventetid og ømme fødder, mens folk skubber og maser, tager altså noget af fornøjelsen.

_____________________________________________________________________________________

Læs de seksten forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13, #14, #15, #16

   

KRAVLEKLUB

Det er meget individuelt hvilken slags barsel man ønsker. Nogle er til det helt rolige, uden planer, uden aftaler, og at tulle rundt i nattøj de fleste af ugens dage. Andre ønsker en mere aktiv barsel med babysvømning mandag, babysalmesang tirsdag, måske “fri” onsdag, mødregruppe torsdag og rytmik fredag. Jeg er fortaler for, at man holder barsel på præcis den måde man selv føler passer til én selv og ens baby. Det handler om at aktivere, stimulere og udfordre sin baby i det omfang, som hverken er for stor eller for lille en mundfuld, og den balance finder man kun, ved at aflæse sit lille menneske.

Under vores barsel har vi gået til lidt forskelligt, men altid kun haft 1-2 dage med faste ugentlige aftaler, således at der altid har været plads til andre aftaler, og ligeledes plads til dage uden nogen planer, med fedtet hår i en knold (mest mig), det grimmeste men mest behagelige tøj  (også mest mig), en masse rolig leg på stuegulvet, og den ene tår kaffe efter den anden, gerne under en varm dyne eller et tæppe. Særligt da min søn var yngre, kunne jeg mærke på ham, at det efter en dag med aktivitet, var dejligt med en rolig dag hjemme i vante og trygge rammer, og efter en rolig dag, var han klar og frisk på endnu en dag på eventyr

I løbet af min barsel har vi, min søn og jeg, fyldt vores uger med henholdsvis to forskellige mødregrupper, én som vi blev sat sammen i gennem kommunen (læs mere i indlægget her), og én som jeg dannede sammen med mine tre(fire) veninder der har jævnaldrene babyer. Udover mødregruppe har vi i to sæsoner deltaget i babysalmesang, og er netop startet i kravleklub. Sidstenævnte er et genialt koncept, og derfor kunne jeg godt tænke mig at fortælle jer lidt mere om netop det.

Der findes sikkert mange kravleklubber rundt omkring, men den vi er begyndt at komme i, ligger her på Frederiksberg.

 To gange om ugen, fra 10-12, er der kravleklub. Konceptet er enkelt – imellem 10-12 kan man komme og gå som det lige passer ind i lur, mad osv. Kravleklubben foregår i ét stort lokale, hvor der er en hel masse legetøj, brød fra den nærmeste bager, og kaffe/te til os forældre. Til stede er der en pædagog, og mellem 10.30-11.30 er der også en pianist, der spiller en masse gode børnesange på sit klaver. Mens pianisten spiller, synger pædagogen med, og laver de fagter der hører til. Vi forældre får udleveret sangmapper, så vi har muligheden for at synge med, hvis man har lyst til det.

Ellers går det i al sin enkelthed ud på at lege, hygge sig, synge børnesange, og sludremed de andre forældre.

Første gang vi var der, skulle Willum lige se det hele an, og holdte hele tiden øje med hvor jeg var. Men idag, anden gang vi var der, var han over alle bjerge så snart jeg satte ham på gulvet, og i de to timer vi var der, opsøgte han mig kun to gange. Når vi er der, er han meget optaget af alt legetøjet, og særligt optaget af de andre børn, der aldersmæssigt er mellem 6 måneder og 2 år.

 I kravleklubben lærer Willum at omgås en masse fremmede børn og voksne. Han lærer at gå på opdagelse på egen hånd. Lærer at sige fra, og lærer at være rolig og tryg i et larmende miljø. Alt sammen noget der er med til, at gøre ham klar til, at starte i institution en skønne dag.

Idag da jeg på afstand sad og observerede ham, legende med en farverig legetøjssnegl, midt imellem alle de andre børn og deres forældre, blev jeg rørt… Tænk at han er blevet så stor, selvstændig og tryg blandt så mange fremmede ansigter, at han i ro og mag kan sidde og fordybe sig i et stykke legetøj. Tænk at han kravler hen til de andre børn fordi han er nysgerrig, og tænk at han sender de andre børns forældre store og brede smil – Min lille søn.