MIN GRAVIDITET - 3. DEL

MIN GRAVIDITET – 4. DEL

Glædelig fredag ★

Sikke et lækkert vejr det har været hele formiddagen, og de sidste dage iøvrigt.

Jeg elsker kulde på den måde vi får den i disse dage. Frostgræder, blå himmel og sol. Luften føles ren, og man kan fornemme at foråret er på vej.

I dette indlæg får i 4. og sidste del i min lille føljeton. Jeg har nydt at skrive om min graviditet. Jeg føler lidt at jeg har genlevet brudstykker derfra. Så hyggeligt!

Har i fået læst 1. del, 2. del og 3. del.?


Tredje trimester 

Sidste trimester. Jeg er overrasket over, at jeg allerede er nået så langt i graviditeten. Hele 2. trimester har handlet om bacheloropgaven og er derfor fløjet afsted.

Det er dejligt at have gjort min bachelor færdig. Nu kan jeg endelig koncentrere mig om mig selv om min voksende mave, og jeg har glædet mig til, at kunne komme igang med min to-do-liste-inden-baby-kommer. Den er efterhånden blevet ret lang og omfattende. Alt fra at få ordnet de sidste baby-indkøb, til hovedrengøring af vores køkken, oprydning og sortering af klædeskab, vask af alle døre og paneler og sådan fortsætter det.

 

Processed with VSCO with f2 preset

Ligesom i 2. trimester har jeg ingen særlige cravings, ingen kvalme og jeg sover stadig som en lille baby om natten. Jeg begynder dog at vågne med ondt i lænden, men det forsvinder så snart jeg er oppe og igang.

Jeg går fortsat til graviditetsyoga 3-4 gange om ugen, men styrketræner kun én gang om ugen. Jeg kan mærke at yogaen gør rigtig meget godt for mig, så det vil jeg hellere prioritere.

Gennem hele 3. trimester begynder både Kristoffer og jeg at synge til maven. Det er så hyggeligt ♥

img_6964

I 28. graviditetsuge har jeg sidste arbejdsdag på mit studiejob. Det har været det mest fantastiske job med tonsvis af søde kollegaer, så det er bestemt ikke nemt at sige farvel.

I 31. uge er vi til vækstscanning. Baby er stadig sund og rask, men ligger nu 17% under gennemsnittet rent vægtmæssigt. Alt er som det skal være så længe han ikke er mere end 22% under gennemsnittet. Han er meget aktiv og jeg mærker ham flere gange dagligt, så han har det godt. Han ligger stadig med hovedet oppe og benene nede… Det gør mig ret nervøs og jeg finder en masse videoer på nettet med øvelser og stillinger der kan få baby til at vende sig.

I løbet af 35. uge vender han sig endelig rigtigt. Jeg er så lettet da jordemoderen bekræfter det, at jeg ikke kan holde mine tårer tilbage.

I 36. uge tager jeg et par dage i sommerhus sammen med min lillesøster. Vi bader i søen, læser bøger og sidder ude på terrassen med dyner hele aftenen.

  I 37. uge er Kristoffer og jeg på besøg i 4 forskellige institutioner, så vi kan finde ud af hvilke vi ønsker at skrive den lille mand op i. Det er ret surrealistisk og meget voksent.

I 38. uge tager Kristoffer og Jeg på spa-weekend i nordsjælland. Det er dejligt at nyde tosomheden, inden vores lille menneske inden længe melder sin ankomst.

img_6800

I 39. uge 5 dage før termin er jeg til jordemoder. Han ligger fint. Jeg får en ny tid om én uge, 2 dage efter termin. Jeg fortæller min jordemoder, at jeg bestemt har tænkt mig at have min baby i armene om én uge, og at vi derfor ikke ses.

Lørdag morgen d. 9. september, dagen inden min termin, er vi til fødselsdags-morgenmad hos min mormor som fylder år. Kl 20 samme aften begynder veerne, og kl 03 om natten træder vi ind på fødemodtagelsen. Willum bliver født kl. 04:20 søndag d. 10. september på terminsdagen ♥  Desværre ved akut kejsersnit…

Må I alle have en skøn weekend. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN GRAVIDITET - 3. DEL