VORES HJEM - 1. DEL

MODERSKABET ♡ – EN STATUS

Hej, I kære læsere.

Nu har jeg båret min mor-titel i 6 måneder og et par dage. Derfor tænkte jeg, at det var på tide med en lille status på moderskabet.

Da Willum kom til verden i september sidste år, startede et nyt kapitel for mig, nemlig et kapitel som mor. Mor-kapitlet vil aldrig have en ende. Jeg vil for altid være nogens mor, selv den dag hvor jeg ikke er her mere, omend ikke på samme måde, naturligt nok…


Men hvordan går det så med moderskabet? 

Det går helt ærligt rigtig godt. Jeg knus-elsker at være mor. I starten skulle jeg lige finde mig til rette i det, men det er jeg nu. At være mor til Willum er det mest naturlige i hele verden. Jeg føler mig skabt til at være mor.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke elskede min søn fra det sekund han lå i mine arme, tabu eller ej, men jeg kendte ham jo ikke… Siden da er mine følelser for ham vokset eksplosivt, for hver eneste dag han har været i mit liv, og idag elsker jeg ham inderligt, følsomt og ubegrænset ♡

Han er blevet en del af mig. En stor del.

Når han har det godt, har jeg det godt. Når han han det dårligt, har jeg det dårligt.

Som jeg nævnte i dette indlæg, kan jeg til tider stadig ikke helt forstå, at jeg rent faktisk er mor… Det er stadig meget surrealistisk. Tænk at jeg er mor for et andet menneske. Tænk at jeg er mor for Willum.

At følge vores søn i sin udvikling, og støtte ham i den, er en livsbekræftende proces. Jeg har fundet ud af, at der som mor, ikke skal særlig meget til, før end man bliver pavestolt af sit lille menneske. Det kan næsten være pinligt så lidt der skal til.. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor stolt jeg bliver den dag han går sine første skridt, siger “mor”, eller når han skal afsted til sin første skoledag… Jeg ved at de fleste mødre har det på samme måde som jeg, så det er vist helt normalt, heldigvis.

29177726_10215093808393808_1713424189957865472_o

Jo…. Moderskabet er skam helt vidunderligt, og jeg synes helt ærligt, at jeg er ret god til at udfylde min moder-rolle. Jeg er til gengæld blevet mindre god til, at udfylde min kæreste-rolle… At være en god og kærlig mor for Willum, er blevet min førsteprioritet, og derfor er min rolle som kæreste til Kristoffer blevet nedprioriteret. Det er ikke okay. Willum er jo kun blevet til, på baggrund af mit og Kristoffers forhold og på baggrund af vores kærlighed, så derfor bør dette ikke nedprioriteres, faktisk tvært imod.

Kristoffer værdsætter virkelig den mor jeg er overfor vores søn, men han savner mig… Det ved jeg fordi han har fortalt mig det, og jeg forstår ham godt ♡

Derfor skal jeg arbejde på, både at være den nærværende og omsorgsfulde mor som jeg ønsker at være overfor Willum, men samtidig også være en kærlige og støttende kæreste overfor Kristoffer. Det handler om at finde den rette balance, og den har jeg ikke fundet, endnu…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES HJEM - 1. DEL