VORES WEEKEND...

VORES HJEM – 1. DEL

Der er et par stykker af jer, som har efterspurgt et indlæg om vores lejlighed, så det skal I få. Det er kun dejligt, at I er interessede i, og kommer med forslag til bloggens indhold, bliv endelig ved med det ♥

Både Kristoffer og Jeg er opvokset på Amager, hvor den første lejlighed vi flyttede sammen i også lå. Vi har dog altid haft en drøm om at bo på Frederiksberg. Da vi stadig boede på Amager, tog vi ikke sjældent hertil, enten for at gå en tur i Frederiksberg Have, slente op ad den smukke Allé, eller spise frokost på hyggelige Værnedamsvej.

I 2015 bød muligheden sig pludselig, og vi købte vores nuværende lejlighed.

Det var for godt til at være sandt. Jeg var fuldstændig forelsket. En ny-istandsat lejligheden, på 96 kvm, med loft til kip, beliggende tæt op ad Frederiksberg Alle, 600m fra Værner’n og under 1 km fra Frederiksberg Have. Det var en drøm der gik i opfyldelse.

D. 1. november 2015 overtog vi nøglerne til vores nye hjem. Det var én af de bedste dage i mit liv ♥


De 96kvm som vores lejlighed består af, er fordelt på en gang, køkken, et badeværelse, soveværelse, en stor stue med spiseplads og en stor hems.

Jeg har valgt at dele det op i 2 dele, sådan at dette indlæg handler om vores stue og køkken, og at vores soveværelse, badeværelse og hems kommer i et andet. Hvis det hele skulle være i ét indlæg, ville det blive meget langt og billedtungt…

Det største rum i lejligheden, lejlighedens hjerte, og mit yndlingsrum, er rummet hvor vi har vores stue i den ene ende, og spiseplads i den anden. Rummet er helt specielt. Jeg elsker bjælkerne der går på tværs, og lyset der strømmer ind fra begge sider.

Vi bor på 4. sal, og der er derfor mange trapper at skulle op ad, men det er virkelig det hele værd, i forhold til det vi får ud af det. Nemlig en masse lys, mulighed for at have loft til kip, at kunne se himlen fra alle rum, og ikke mindst være fri for, at andre kan kigge ind i vores lejlighed. Det er virkelig hvert et trin værd!

69a823c7-d9f7-406e-ad6b-30bdc8a3a13396e322c3-c034-4852-908b-74565c514fe0289eef6f-9016-41c3-a3d9-a7febe20f944

I den anden ende af rummet, står vores spisebord, en store indbyggede bogreol, og en trappestige op til hemsen. Den store bogreol har jeg været forelsket i lige siden jeg så den første gang. Jeg elsker at have bøger stående fremme, og synes at skaber hygge og personlighed.

Ude til højre løber gangen, hvor man også kan se døren ud til badeværelset.

3c0f7d80-b071-4e74-8f89-bce94d0c39ff-2

56fc2ea5-0414-4ddf-952c-0b64ded097b5

f3110814-895f-4a25-bb3a-549230012f80

Køkkenet er det første rum man møder, når man træder ind i vores hjem. Det er vel egentlig meget enkelt. Ikke så stort, men fint til vores lille familie. Når vi en dag skal flytte, kunne jeg dog godt tænke mig et stort samtalekøkken.

Bordpladen er en kompositbordplade i corian, der har samme udtryk og overflade som sten. Andet er der vist ikke at sige om køkkenet.

Jeg vil lige sige, at billederne er knipset en dag lige inden vi fik gæster. Til dagligt fremstår vores hjem ikke ryddet og ordnet, og da slet ikke efter at der er flyttet en baby ind… Nej, der ligger tit beskidte stofbleer rundt omkring, og opvasken får ofte lov til at stå hele dagen på køkkenbordet uden at blive taget…

I løbet af ugen kommer 2. del, med resten af vores lejligheden.

b38101d0-ea43-4b98-9cf6-efe6f5643ac0

4f2a3e60-ec3f-41f0-b172-860881b838e4

d91602e6-0ea6-4364-9715-e35cb8a53103

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES WEEKEND...