TI OM MIG #4

VORES WEEKEND…

God morgen her fra det bedste spot, sofaen. 

Har i nydt jeres weekend og er klar til en ny martsuge?

Vi har været yderst sociale i den netop overståede weekenden, med gæster både fredag, lørdag og søndag. Det lyder måske som en stor mundfuld, men det har egentlig været meget fint, da alle vores aftaler har været af forskellig art, hvis i forstår? Desuden er både Kristoffer og jeg, typerne som nyder at være værter, og åbne vores hjem for vores venner og familie. Det er en stor glæde for os begge.

Fredag aften fik vi et vennepar, og deres lille søn på 3,5 måned til middag. Venneparret er Kristoffers barndomsveninde og hendes søde kæreste, som vi har set gennem de sidste 3-4 år.

Menuen stod på kalvecouvette, flødekartofler og spidskålssalat, og til dessert servede vi pandekager med is. Det vi blandt andet holder meget af ved at have gæster er, at gå lidt ekstra op i madlavningen. Det er så hyggeligt at kredse for maden og efterfølgende, i ro og mag, kunne sidde og nyde den i godt selskab med et glas vin i hånden, mens snakken lystigt går.

Følelsen jeg har i kroppen både under, men i særdeleshed også efter, et vellykket middagsselskab, er følelsen af velbehag. Velbehag i sin aller fineste form.

Lørdag formiddag kom min mor forbi til morgenmad og fejring af Willums 1/2 års fødselsdag. Hjemmebagte boller, varm kaffe, appelsinjuice, og de pandekager som var tilovers fra desserten aftenen forinden. Det var virkelig hyggeligt at lave en lille markering af vores søns første 1/2 år i vores verden. Måske også lidt fjollet.. Men mest hyggeligt ♡

Resten af lørdagen gik med afslapning, en kort trilletur med barnevognen og genudsendelse af X-faktor, som vi ikke havde set om fredag, da vi jo havde gæster.

614b6e99-3e9a-4eeb-9edc-e03302fd70c2

06b84112-0dd4-4615-8fbf-90a4c1d1f96b

Natten fra lørdag til søndag var meget attypisk. Willum sov 11,5 time, uden én eneste opvågning! Jeg kan stadig ikke forstå det, og jeg vågnede selv flere gange i løbet af natten både fordi jeg er blevet vant til opvågningerne, men også fordi mine mælkefyldte bryster var ved at eksplodere…

Søndag morgen smuttede Kristoffer afsted på arbejde, og kl 12 kom to af mine veninder fra mit tidligere studie forbi til frokost. Som i kunne se på min instagram serverede jeg én af Maria’s, kvinden bag madbloggen Vanløse Blues, opskrifter butternutsqash og sweet potato curry med brune ris og friske koriander.

Iøvrigt et lille tip til jer der ikke allerede kender til Vanløse Blues. Hendes madblog er fyldt med opskrifter på lækre og velsmagende retter, hvor grønsagerne altid spiller hovedrollen.

Om aftenen fik familiens mindste serveret mos af sweet potato og spidskål, tilført en teske hørfrøolie, inden han lidt efter blev puttet til natten, og de voksne så søndagens afsnit af TV2 serien GreyZone. Følger I også med i den? Synes den er begyndt at være ret spændende.

Og i nat skete det så igen… Willum sov 10 timer, uden opvågninger! At det sker én enkelt nat er én ting, men at det sker to nætter i træk, er virkelig for godt til at være sandt. Gad vide om det fortsætter…

God dag til jer. Håber at I får en dejlig én af slagsen ♡

30b3a8f1-a9ef-4e5b-9019-833b79fdf20b

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TI OM MIG #4