SNART 25 ÅR

WEEKENDFACTS #9

Glædelig weekend, kære læsere 

Er I mon kommet ud at de lune dyner, eller sidder I og læser med fra sengen, inden jeres lørdag sådan for alvor starter?

Lige meget hvor og hvordan I læser med, så håber jeg at denne omgang weekendsfacts kan være et hyggeligt, måske endda inspirernde indslag på denne lørdag morgen/formiddag. Jeg synes ihvertfald selv, at jeg er endt med en god blanding af facts om lidt af hvert. God fornøjelse.

f96c4750-7ca1-42e3-8791-008ab666b610


10 weekendfacts 

1// På fredag skal jeg ind og se forestillingen Mødre som har haft premiere på folketeatret denne uge. Jeg skal ind og se den med 12’erne, og jeg glæder mig.

2// Jeg har lige meldt mig ud af Fitnessdk. Squ! Jeg har været medlem non-stop siden 2009, og nu har jeg brug for at vores forhold bliver sat lidt på pause. De sidste 2, 3, 4 måneder har jeg ikke rigtig følt mig tiltrukket af fitnesscenteret, kulturen og den stemning der hersker sådan et sted. Jeg kan mærke at gå- og løbeture i det fri, samt enkelte styrkeøvelser, tiltaler mig langt mere og passer bedre ind i mit liv som det ser ud nu. Gennem sommeren satser jeg derfor på, at komme ind i en fast løberutine, som kan holde gang i min krop.

4// Jeg synes at de fleste spisebordsstole er grimme. Det er bare virkelig ikke noget pænt møbel… De eneste spisebordsstole jeg synes er bare nogenlunde at se på, er dem vi selv har herhjemme, nemlig Y-stolene.

5// Det var min veninde Emilie der i sin tid lærte mig at drikke kaffe. Hun blandede min kaffe med kakao, og efterhånden kom der mindre og mindre kakao i. Voila.

6// Når jeg har fødselsdag om én måneds tid kommer min familie til fødselsdag. Jeg gør det på den måde, at jeg hvert andet år holder fødselsdag for min familie, og hvert andet år for mine veninder. Sidste år kom mine veninder til brunch, så i år er det min familie der bliver inviteret.

7// Jeg prøver virkelig at værdsætte og nyde min tid på barsel med Willum. Det er virkelig den dejligeste, roligeste, hyggeligeste og kærligeste tid, og jeg kan næsten græde ved tanken om, at vi aldrig nogensinde for lige præcis denne tid igen, min søn og jeg… ♥

8// I forlængelse af ovenstånde punkt, finder jeg det lettere irriterende når folk spørger mig, hvad jeg skal efter min barsel… Jeg forstår udemærket godt hvorfor de spørger – jeg spørger jo også selv andre kvinder på barsel, hvad der venter dem efter boblen, men det ændrer ikke på de følelser der fylder min krop når jeg selv får stillet spørgsmålet… Jeg vil bare så gerne have lov til at leve i nuet, og iøvrigt skal Willum tidligst starte i instition til september, og der er jo stadig et stykke tid til. Ikke?

9// Jeg havde engang en tragus-piecing, altså sådan en der sidder i den lille klump brusk midt i øret. Jeg tog den ud for flere år siden, fordi jeg følte at den hæmmede min hørelse på det øre den sad i.

10// Vidste I mon, at jeg ofte skriver de her weekend-indlæg om fredagen, så jeg på den måde ikke behøver sidde foran computeren hver lørdag formiddag, men istedet kan nyde weekendmorgenen med min lille hjemmelavede familie.

Må I have en dejlig weekend!


Læs de otte forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SNART 25 ÅR