SØVN – NÅR MAN HAR EN BABY

Det jeg frygtede aller mest ved at blive forældre var, hvordan jeg mon ville håndtere ikke at få mine 8-9 timers søvn hver nat, samt hvordan jeg mon ville takle at blive afbrudt i min nattesøvn.

Jeg har altid haft et veludviklet sovehjerte og et stort søvnbehov. Jeg kan godt lide at sove, har altid prioriteret min søvn meget højt, og jeg fungerer klart bedst når jeg får 7-8 timers søvn. Jeg har aldrig været typen der skulle op og tisse om natten, eller som har ligget søvnløs i løbet af natten – Nej, så længe jeg kan huske har jeg sovet 8-9 timer hver nat, uden nogen form for afbrydelser, også gennem hele min graviditet.

Derfor var jeg nervøs for, hvordan det ville gå, når jeg fra den ene dag til den anden, skulle nøjes med langt færre søvntimer, med en hel masse afbrydelser pga. en baby.

33923510_10215678967942431_6368230301352591360_n

Willum har ikke været den værste baby når det kommer til søvn, eller andre punkter i øvrigt, men ligesom 99% af alle andre babyer, har han siden sin ankomst, haft en eller flere opvågninger hver nat. Jeg tror måske han har sovet igennem, uden opvågninger, fem gange siden han blev født, og de øvrige nætter har han haft én, to, tre, nogen gange ti opvågninger… Heldigvis har langt de fleste opvågninger været meget korte opvågninger, hvor han bare skulle have sutten eller have lagt dynen over sig, hvorefter han sover videre, men de første par måneder, hvor nat-amningen godt kunne tage lang tid, varede nogle af opvågningerne helt op til 1,5-2 timer…

Det er jo forskelligt hvordan nybagte forældre kører nætterne, men hjemme hos os er det mig der som udgangspunkt har taget Willum hver nat, Kristoffer har selvfølgelig også hjulpet lidt til de nætter der har været særligt slemme, men ellers har jeg taget ham helt alene, af flere årsager. 1) Det er mig der er på barsel 2) Det er mig der kan amme ham 3) Hvis det var Kristoffer der tog ham, ville jeg alligevel vågne…

//

Her 8,5 måned inde i forældreskabet, med færre søvntimer og afbrudt søvn stort set hver eneste nat, går det faktisk ganske fint. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne klare, ikke at få mere end maks 4 timers søvn ad gangen, men det har jeg indset, at jeg sagtens kan. Det kan tælles på én hånd, hvor mange dage jeg virkelig har været udmattet og træt. Under min graviditet, var jeg ellers overbevist om, at jeg ville blive så træt, at en lur midt på dagen ville blive absolut nødvendigt for, at jeg kunne komme gennem dagen, men det har jeg heldigvis ikke haft behov for. Med moderskabet følger der i sandhed nogle helt særlige evner.

På trods af ovenstående beretning, glæder jeg mig stadig virkelig til, at Willum en dag begynder at sove igennem, uden opvågninger, flere nætter i træk. Jeg glæder mig helt sindsygt til atter at få 7-8 timers søvn i streg – Det bliver dejligt.


Hvornår begyndte jeres børn at sove igennem? Gjorde I noget særligt for at nå der til, eller kom det helt af sig selv?

WEEKENDFACTS #15

Glædelig søndag, kære jer. 

Hvordan ser jeres søndage typisk ud? Er de dedikeret til afslapning, familiebesøg, rengøring, træning, arbejde eller varierer det?

I en periode, i mine teenageår, var mine søndage dedikeret til træning (Bodypump) om formiddagen, og afslapning, planlægning af den kommende uge og lektier om eftermiddagen. Gennem min bachelor brugte jeg ofte mine søndage på at arbejde, og tjene en god søndagsløn på mit studiejob. Idag er det mere varieret hvad mine, vores, søndage fordrives med, hvilket I også har kunne følge med i, gennem mine indlæg om Vores Weekend… 

Den faste læser ved, at ugens Weekendfacts normalt kommer hver lørdag, men i denne omgang bliver det altså et søndagsindlæg, hvilket jo også stemmer fint overens med titlen. God læselyst.

37825eb5-39ef-482a-be3c-58fc36b76768


10 weekendfacts

1// Da jeg var barn, var jeg nærmest albino. Mit hår var hvidt og min hud så sindsyg sart. På samtlige feriebilleder bader jeg med både t-shirt og bøllehat, da jeg trods et tykt lag faktor 60 solcreme, altid blev solskoldet én af de første dage..

2// Forrige punkt minder mig om, hvor godt det er, at jeg har fået barn med en der har langt mere pigment i huden end jeg selv, så mine børn med al sandsynlighed ikke behøver bade med t-shirt og bøllehat når vi rejser sydpå. Win!

3// Willum er millimeter fra at kravle. Han prøver og prøver, men stadig uden helt at have knækket koden. Jeg ville så gerne kunne hjælpe ham.

4// De sidste to dage har vi praktiseret fælles eftermiddagslur. I fredags bare Willum og jeg, men igår var det os alle tre der tog en slapper mellem 15 og 16. Dejligt, og tiltrængt.

5// Det går iøvrigt godt med vores nye sovepladser herhjemme. Den sidste uge har Willum sovet på eget værelse, helt alene, uden sine forældre ved sin side. De første to-tre nætter var op ad bakke, men det er som om, at han efterhånden har vænnet sig til det hele. De sidste to nætter har han ihvertfald sovet hhv. 7 timer uden opvågninger, og 9 timer med én opvågning. Så vi er glade og krydser fingre for, at det fortsætter. 3-9-13.

6// I fredags blev der holdt fest i vores nabogård. Meget høj musik, højrøstede folk og latter. Normalt synes jeg det er dejligt at folk hygger sig og er glade. Det er da skønt. Men nu hvor vi har en baby der sover med vinduer ud mod festlighederne, er det knap så sjovt. Heldigvis sov vores søn fra langt det meste rabalder, men han var længere tid om at komme ned i den dybe søvn.

Der var flere gange hvor Kristoffer og jeg kiggede nervøst på hinanden og efterfølgende på babyalarmen pga. et højt udbrud fra nabogården. Jeg havde op til flere gange lyst til at råbe til dem ud af vinduet, men der var heldigvis en anden der kom mig i forkøbet..

7// Det kan ikke være gået nogens næse forbi, at vores kære Kronprins er blevet fejret hele ugen, og jeg synes virkelig han er blevet fejret på aller fineste manér. Præcis som han har fortjent det. Jeg har set samtlige af de dokumentarer om ham der er blevet sendt i løbet af ugen. En anelse royalist er man vel… Har I set dem? De har alle været rørende og meget personlige. Han har min dybeste respekt, ham Frederik, og der gælder i øvrigt også hans smukke hustru – Hendes tale til Frederik igår aftes… Waauw!

8// Efter Kristoffers fødselsdag i torsdags var der 2 stykker pavlova tilovers. De røg ned i løbet af fredagen, og selvom det er en kage der bør spises umiddelbart lige efter den er kreeret, smagte den stadig himmelsk efter en nat i køleskab.

9// Vi er så småt igang med at indrette Willums værelse. Næste weekend har vi planlagt en tur i Ikea, hvor vi blandt andet skal se på en kommode, et gulvtæppe og lidt andre småting til hans værelse.

10// I onsdags havde vi inviteret min farmor og farfar ud at spise. De har altid givet så meget til mig/os, så nu måtte det gå den anden vej. Vi nød en velsmagende dansk middag i en af de hyggelige familiehaver på Pile Allé, efterfulgt af vaffelis hos Frederiksberg Chokolade. En skøn aften i selskab med nogle af de personer, der uden tvivl betyder aller mest for mig.


Læs de fjorten forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13, #14

DEN PERFEKTE SOMMERDESSERT – PAVLOVA

Kære læsere. 

Igår havde Kristoffer fødselsdag, og i den anledning havde vi inviteret hans familie til kage og varm kakao med flødeskum.

Jeg elsker at servere flotte, og ikke mindst velsmagende kager når vi får gæster. Ofte går jeg i flere uger op til, og overvejer hvilke kager jeg skal kaste mig ud i, og meget ofte ender det med, at blive kager jeg aldrig har lavet før, fx. da jeg lavede Black Magic Chokladekage til min egen fødselsdag for kun 2 uger siden.

Mit kagevalg igår endte med 2 x drømmekage og 2 x pavlova, og opskriften til sidstnævnte vil jeg gerne dele med jer. Kagerne blev nemlig virkelig lækre med den sprøde marengs, den bløde og fede flødeskum, og de saftige, smagfulde og smukke bær på toppen. Med en pavlova på bordet, er der garanti for sommerstemning og glade gæster. Sådan var det ihvertfald herhjemme igår, og den fik mange rosende ord fra gæsterne, der iøvrigt er habile kagespisere og dermed også habile kritikere.

Pavlova er i sig selv virkelig nem at lave, men I skal være opmærksom på, at den kræver lidt tid at lave pga. den lidt lange bagetid og efterfølgende afkøling.

God fornøjelse, og velbekomme 

img_3014

Marengsbund

4 æggehvider

250g sukker

1 tsk hvidvinseddike eller hyldeblomsteddike

1 knivspids vaniljepulver

1 spsk flormelis til at drysse på bagepapiret

Fyld

2,5 dl piskefløde

1 tsk flormelis

1 knivspids vaniljepulver

Bær, mynteblade mv. efter hvad der er i sæson

Evt. Hakket chokolade

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 120 grader varmluft.

Pisk æggehviderne til der dannes lette toppe når piskeriset trækket op af massen.

Tilsæt derefter sukker lidt efter lidt under kraftig piskning.

Når halvdelen af sukkeret er pisket i, piskes eddike og vanilje i massen, hvorefter resten af sukkeret piskes i.

Når marengsmassen er sej, blank og skinnende, stoppes piskningen.

Drys 1 spsk flormelis ud på et stykke bagepapir, således at det former en cirkel.

Fordel marengsen ud på cirklen. Form gerne marengsen som en dyb tallerken.

Bag marengessbunden i den forbarmede ovn, i ca. 1,5 time.

Sluk for ovnen og lad bunden køle af i den lukkede ovn, indtil at ovnen er helt kold. Dette tager mellem 1,5-2 timer.

Når bunden er kold, placeres den forsigtigt på et fad.

Pisk fløden til den er let og luftig, og pisk derefter hurtigt flormelis og vanilje i.

Fordel flødeskummen på marengsbunden og pynt med en masse friske bær.

Drys til sidst lidt flormelis ud over kagen gennem en sigte.

Server og nyd med det samme.

img_3015

… JEG FØLER MIG SOM EN PRIVILIGERET TABER

.. Sikke en overskrift, var? Men ikke desto mindre, sandt.

Det kræver vist en dybere forklaring, og den skal I selvfølgelig få.

Sagen er nemlig den, at et par stykker af mine kære og skønne medmødre fra mødreguppen, er færdige på barsel, og netop er startet på arbejde igen. At mødrene fra min mødregruppe så småt er ved at vende tilbage til det de kom fra før baby, bleer og moderskab, minder mig om den uvished som ligger foran mig, når min barsel officielt er færdig 1. august.. Jeg ved jo stadig ikke hvad jeg skal, og derfor kan jeg sommetider godt føle mig som en uambitiøs taber…

Jeg har længe skubbet tankerne og overvejelserne omkring min fremtid væk. Jeg har brugt min energi på min søn og vores barsel sammen, jeg har levet i nuet, taget én dag ad gangen, uden at spekulere for meget på, hvad der mon skulle komme efter min tilværelse i boblen. Men tiden flyver jo afsted, og snart kan jeg ikke udskyde det længere. Jeg må snart tage en beslutning. Skal jeg læse videre? Skal jeg ud og søge jobs der er relateret til min bachelor? I så fald hvilke jobs? Eller skal jeg tage det roligt og se hvordan fremtiden former sig?

33528413_10215639416393667_5999741164125683712_n

Sagen er jo også den, at min fremtid på en måde også afhænger af, hvornår vores søn får tilbudt en institutionsplads. Vi har ønsket plads til ham fra 1. august, men lige nu står han som nr. 17 til vores første prioritet, og nr. 50 til vores anden prioritet, så en plads pr. 1. august, ser ikke realistisk ud… Jeg har iøvrigt hørt en lille fugl synge om, at vi ikke skal forvente en plads før 1. december, tidligst(!) – Og sådan ser billedet vist ud i nærmest hele Københavnsområdet.

I Frederiksberg kommune som vi jo hører under, er der dog pladsgaranti, hvilket betyder, at vi senest 15. august vil blive tilbudt en institutionsplads, i en hvilken som helst institution som har plads til ham, og altså ikke i én af de institutioner vi har ønsket. Det er selvfølgelig også en mulighed vi kan benytte os af, men det kommer virkelig an på, hvilken institution vi får tilbudt, hvilket leder mig videre til det område, hvor jeg føler mig priviligeret. For hvis man skal se min situation fra et andet perspektiv, så er det jo ret luksus, at der ikke står en arbejdsplads eller et uddannelsessted og venter på mig, som er fuldstændig ligeglad med, hvornår vores søn får plads i én institution som Kristoffer og jeg har det godt med, at skulle sende vores søn afsted i mange timer hver dag.

Jeg føler mig sindsygt priviligeret over, selv at kunne styre min fremtid, og særligt at kunne styre hvornår jeg vil og kan starte på noget, om det så er arbejde eller uddannelse. Økonomisk set kan det nemlig godt køre rundt herhjemme, hvis vi vælger, at jeg skal gå længere tid hjemme med vores søn. Derfor føler jeg mig priviligeret over ikke at have en deadline for, hvornår jeg ikke længere kan holde vores søn hjemme i trygge og kærlige rammer, og jeg ser det som et kæmpe priviligium, at vi ikke er nødsaget til, at takke ja til den første institutionsplads vi får tilbudt, hvis nu det ikke føles rigtigt i vores maver.

 Når man som kvinde kigger på ens tidslinje, og sammenligner det antal år hvor man hhv. er under uddannelse, på barsel og er ude på arbejdsmarkedet, bliver det tydeligt, hvor få år man rent faktisk har på barsel.. Sagt på en anden måde; Der venter mig utrolig mange år på arbejdsmarkedet et sted ude i fremtiden, og derfor bør jeg ikke have så travlt. Jeg skal nok nå det hele, men lige nu skal jeg nyde den helt unikke tid i den søde, og krævende, barselsbobbel sammen med min søn. Denne tid sammen med ham, i denne skønne symbiose, vil jeg aldrig nogensinde få igen. Derfor vil jeg nyde den lidt endnu. Nyde at følge ham i sin udvikling hver eneste dag, og nyde at se ham interagere med jævnaldrene børn når vi er til rytmik, ses med min venindegruppe og deres babyer, eller når vi deltager i kravleklubben her på Frederiksberg der er åben hver tirsdag og torsdag.


Kære medmødre, hvordan ser jeres barsels/arbejds-situation ud? Hvornår skal jeres små mennesker starte i institution? Eller hvornår startede de i institution? Hvordan fik i kabalen til at gå op?  

VORES WEEKEND…

Fredag

Efter en stille morgen, trillede min søn og jeg ud i Københavns lune gader. Vi satte kursen mod Østerbro, Willum faldt i søvn med det samme, og vi gik ned til søerne for at gå langs dem til Østerbro, hvor vi skulle hente Kristoffers fødselsdagsgave. Med gaven solidt placeret under barnevognen, vendte vi om, og gik langs søerne tilbage igen. Da vi ramte Frederiksberg, smuttede vi forbi Babysam hvor vi hentede den klapvogndel som vi havde bestilt et par uger forinden. Med vognen godt pakket, og en baby der stadig sov trygt og godt i barnevognen, gik jeg ned til Frederiksberg Alle, hvor jeg satte mig på en bænk i solen.

Efter to timer i drømmeland, vågnede min søn, og vi fandt tilbage til vores lejlighed.

Kl 17 kom faderen hjem fra arbejde, og han overtog babytjansen, mens jeg begyndte at lave aftensmad. Kl 18 trådte min lillesøster ind ad døren, og vi satte os alle til bordet. Efter mad og opvask, gik vi ned på den hyggeligeste cafe/restaurant lige ved vores lejlighed, hvor vi drak (de bedste) Aperol-spritz, spiste trøffelchips og sludrede. Da det blev for køligt, fortsatte vi hyggen hjemme hos os, inden min søster takkede af og vi smuttede i seng.

4ba9523a-7dad-49c9-b3d3-7348c7be1556

ecd726fc-0883-4bfc-902b-daeadabb8d29

Lørdag

Vi vågnede alle tre tidligt. Omkring kl 07… Vi fordrev formiddagen med afslapning, leg, grød, støvsugning og kaffe.

Ved middagstid kørte vi mod mine svigerforældre på Amager, hvor vi spiste frokost og solede i deres have, og kl 16 kørte vi atter hjemad.

Aftenen var rolig. Vores søn blev puttet, vi spiste sen aftensmad og derefter p-tærter, mens vi så Rundt på gulvet, hvilket var lige det jeg var i humør til (sommetider føler man sig altså gammel.. Haha).

Søndag – Pinsedag 

Søndag formiddag bankede min kære far på vores dør. Med sig havde han vores nye dobbeltseng, som ham og Kristoffer fik båret hele vejen op til 4. sal, og videre op på vores hems. Da han kørte igen, tog han vores gamle 1,5 mands seng med sig, som altså var blevet alt for lille, når man sommetider har en baby liggende i smørhullet.

Vi fik rykket møblerne rundt, op, ud og hen, og nu har vi soveværelse oppe på hemsen (hvilket nogen af jer måske så på min instagram), mens Willum har fået sit eget værelse. Det er dog ikke helt indrettet endnu, men det kommer her inden for den nærmeste fremtid. Vi skal bla. have anskaffet en fin lænestol, en boghylde, et gulvtæppe og en kommode. Når vi er ved at være færdige med hans værelse, skal jeg nok vise nogle billeder.

//

Kl 12 sad vi alle tre i bilen, med kurs mod Ørestad, hvor vi var inviteret på frokost af et vennepar. I 4,5 time sad vi på deres store solrige altan, grillede pølser og grøntsagsspyd, drak rosevin og spiste Anton Berg chokolade. Sommer on-point. Hvem der bare havde sådan en altan… Ej det var lækkert!

Vi var hjemme på Frederiksberg omkring aftensmadstid. Jeg serverede aftensmad for Willum, og Kristoffer mødtes en times tid med en ven, til en øl nede på Alleén, mens jeg puttede vores søn på sit helt eget værelse.

Da Kristoffer atter var hjemme, slappede vi af på sofaen med en dokumentar om Kronprins Frederik og derefter lidt Titanic, inden vi lagde os til rette i vores nye soveværelse, meget tæt på himlen og med udsigt over Frederiksbergs tage. Denne smukke udsigt fra sengen, vil jeg nyde hver eneste aften.

86260f8b-485d-450d-9fed-f7d303332ae7

Mandag – 2. pinsedag

Det har været dejligt, at vi alle tre har været sammen både lørdag og søndag, normalt er faderen jo på arbejde hver søndag, men pga. pinsen havde han fri søndag, men skulle dog arbejde mandag, hvilket var helt okay.

Kl 10 var min søn og jeg ude på dagens første trilletur. Der var massere liv på grund af Royal Run løbet, som jo også foregik her på Frederiksberg. Willum faldt i søvn i klapvognen, og jeg købte den lækreste bolle hos Den Go’e kaffebar med dadler, mandler og kardemomme, hvorefter jeg satte mig til rette på en bænk på Alleén. Kl 10.30 lød startskudet til familieløbet på 1 mil, hvor bla. Kronprinsesse Mary + fire børn løb med. Både små børn, voksne, ældre og babyer i løbevogne løb med. Rørende.

Min søn og jeg gik hjem mod vores egen adresse, hvor vi fik noget frokost, efterfulgt af en lang lur til den lille mand, hvilket virkelig var kærkomment, efter nogle dage med få korte lurer.

Sen eftermiddag drog vi mod min mor, hvor Kristoffer mødte os. Sammen med min lillesøster, storesøster, hendes kæreste og min lille nevø, spiste vi aftensmad hos min mor. Vi fjollede, tog billeder af babyerne og hyggede os, inden vi fandt vejen hjem.

De voksne faldt i søvn med kig til stjernerne, mens deres baby allerede var langt væk i drømmeland, på sit eget værelse, i sin egen seng. Det er mærkeligt ikke at falde i søvn til lyden af sin babys vejrtrækning – Det skal jeg lige vænne mig til..


 – Rigtig god uge, venner!