EN STATUS, TANDFREMBRUD & FORÅRSSHOPPING TIL WILLUM

WEEKENDFACTS #12

Hej kære læsere, og glædelig lørdag

Har I mon nogle særlige planer denne weekend? Måske en konfirmation? Et større projekt i hjemmet eller haven, hvis man har sådan én? Vi skal selv til havedag i vores gård, og senere til 30 års fødselsdag hos min venindes kæreste, eller rettere hendes kommende mand (de skal giftes til september), og imorgen skal vi til min nevøs barnedåb, hvor jeg iøvrigt skal stå fadder. Ja, vores weekend er godt fyldt med sociale arrangementer, og sådan bliver de fleste af vores weekender gennem hele maj og juni faktisk…

Denne omgang weekendfacts bliver lidt anderledes end de forrige. Jeg har nemlig fået min kæreste, Kristoffer, til at skrive 10 facts om mig. På den måde kan I lære mig lidt bedre at kende, ud fra hvad én anden end jeg selv, vælger at fremhæve ved min person, og efter at have dannet par med mig i 7,5 år, og boet sammen med mig de sidste fire, må han da om nogen kende mig godt. Måske hans facts kan være med til at give jer, et lidt mere nuanceret billede af mig.

Så værs’go, 10 facts om mig, fortalt af Kristoffer.

dc6336ba-2a60-414b-b060-8a1d66bd8750


1// Katrine er meget organiseret, og har det bedst når der er ryddet op og tingene står inddelt i kasser.

2// Katrine er meget kreativ og elsker at side og male, tegne, lave skrapbøger og skrive kort.

3// Når vi skal ud af døren, går Katrine ofte ud og ind af døren 2, 3 og 4 gange, fordi hun ofte har glemt noget.

4// Katrine er meget miljøbevidst og går op i, at vi gør hvad vi kan, for at passe på vores klode, såsom at sortere vores skrald, spare på plastikposer, spise økologisk og skrue ned for radiatorerne.

5// Jeg kender ingen der kan lige så mange børnesange som Katrine. Inden vi fik Willum havde jeg aldrig hørt hende synge én eneste børnesang, men lige siden vi blev forældre, har hun sunget den ene børnesang efter den anden, og hver eneste gang er det en ny. Det er imponerende.

6// Hun går aldrig i stilletter og er ikke særlig interesseret i mode.

7// Katrine har en sød tand, og går mere op i hvilken dessert hun skal have, frem for hvilken hovedret.

8// Hun er ikke den spontane type, hvilket jeg selv er, og derfor udfordrer jeg hende tit på netop det område.

9// Katrine skriver stort set dagligt med sin mor. Jeg forstår ikke hvad de altid har at skrive om…

10// Der er ingen som Katrine, der kan få Willum til at grine. Nogle gange behøver hun kun at sige ‘bøh’, før han bryder ud i latter.


Læs de elleve forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN STATUS, TANDFREMBRUD & FORÅRSSHOPPING TIL WILLUM