VARME MAJ-DAGE

WEEKENDFACTS #14

Godmorgen kære læsere, og glædelig pinse-weekend.

Er I mon i sommerhus her over pinsen? Måske til konfirmation, eller er det overstået for denne gang? Måske er I nogle af dem som skal arbejde og holde Danmark kørende, selvom det er weekend og helligdag?

Vi har selv en rimelig rolig weekend foran os, med to frokostaftaler, en middagsaftale og derudover bare ro, hygge og afslapning.

Denne omgang weekendfacts er en god blanding af en masse forskelligt, alt fra vores ferieplaner, billedfremkaldelse, institutionsstart og hvor man får de bedste Aperol-spritz.

32842165_10215602951842076_8330530966892183552_n

33020332_10215602951962079_4123025882396753920_n


 Weekendfacts

1// Forleden dag fik vi bestilt rejse. Vi vil gerne nyde de danske sommermåneder juni, juli og august herhjemme, og så tager vi en uge til Grækenland, nærmere Lefkas, i starten af september. Nøj hvor jeg glæder mig!

2// Der er efterhånden flere der har spurgt mig om råd i forhold til babymad, og jeg kan godt lidt forstå de mange spørgsmål, men hver gang jeg bliver spurgt, anbefaler jeg bloggen Skrupsulten.dk der drives af Majbritt, som både har en bachelor i Ernæring og Sundhed (ligesom jeg selv), men også en kandidat i Human Ernæring. Hendes blog indeholder en masse fine opskrifter på både grønsagsmos, grød, snacks og retter med kød og fisk, til børn i alle aldre.

3//Hvornår skal Willum starte i Institution?” er et spørgsmål jeg ofte får stillet. Vi har ønsket plads til ham fra 1. august, men pt står han som nummer 17 på ventelisten til vores 1. prioritet, og nummer 50 til vores 2. prioritet, så det har lidt lange udsigter… Her på Frederiksberg er der pladsgaranti hvilket betyder, at vi 14 dage efter vores ønskede behovsdato, vil få tilbudt en institutionsplads i en institution hvor der er plads til ham. Det tilbud kan vi så vælge at tanke ja eller nej til. Tiden må vise hvornår han skal starte… Jeg kunne bare SÅ godt tænke mig at det blev i den institution vi har ønsket som 1. prioritet .. Vi krydser fingre for, at det hele nok skal falde på plads.

4// Forleden dag fik jeg sendt en masse billeder til fremkaldelse, og igår modtog jeg dem. 377 fine og rørende billeder både fra min graviditet, og fra de sidste 8,5 måneder af vores liv som forældre. Der er bare noget helt særligt ved at have sine billeder mellem hænderne. Min plan er at sætte nogle af dem i ‘Barnets bog‘, andre i nogle små rammer, og de fleste af dem i et album. Jeg fremkaldte billederne gennem Pixum.

5// Jeg fik jo en Save My Face hovedpude (krabbepude) i fødselsdagsgave, og jeg ææææælsker den.. Dejlig behagelig for både skulder og nakke, og virkelig rar da ens ansigt er helt frit. Jeg kan allerede fornemme, at vi har indledt et forhold der vil vare mange, mange år.

6// Igår fik jeg endelig hentet vores Stokke klapvogn. Vi har ventet på den med spænding, siden vi bestilte den for 2,5 uge siden, og derfor er det skønt at den nu er i vores varetægt. At vi ikke længere har et barnevognsbarn (kan man sige det?), men der imod et klapvognsbarn er dog lidt bitter-sweet, men det er jo helt naturligt den vej det går.

7// Igår da jeg gik nede ved søerne, så jeg en altan med en passe havenisser… Jeg forstår virkelig ikke havenisser, hverken i december, men da slet ikke i maj. Hvad er det jeg ikke har forstået ved konceptet havenisser? Jeg synes at de er grimme, mærkelige og ligegyldige, og jeg elsker endda julen!

8// På torsdag har Kristoffer, min kæreste, fødselsdag og fylder 26 år. At finde på gaver til ham, synes jeg altid har været svært, men i år har jeg virkelig fundet på en genial gave, og jeg kan næsten ikke vente med at skulle give ham den.

9// Min farmor og farfar er de sødeste mennesker, hvis ikke i hele verden, så ihvertfald i min. Jeg har altid været meget tæt med dem, og har altid værdsat deres selskab. Selvom de begge er i midten af 80’erne er de forholdvis friske, og at have gjort dem til oldeforældre, er noget af det jeg er aller mest stolt af, ligesom stoltheden også stråler ud af dem, når de er sammen med Willum.

10// De bedste Aperol-Spritz fås, uheldigvis, kun 200 meter fra vores lejlighed, nede på en hyggelig hjørneresturant på Frederiksberg Allé. Den er virkelig god. At man også kan nyde de mest sindsyge trøffelchips til sin Aperol, gør bestemt ikke oplevelsen værre. Mmmm, jeg elsker alt med trøffelsmag.

God pinse ♥


Læs de tretten forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VARME MAJ-DAGE