DEN PERFEKTE SOMMERDESSERT - PAVLOVA

WEEKENDFACTS #15

Glædelig søndag, kære jer. 

Hvordan ser jeres søndage typisk ud? Er de dedikeret til afslapning, familiebesøg, rengøring, træning, arbejde eller varierer det?

I en periode, i mine teenageår, var mine søndage dedikeret til træning (Bodypump) om formiddagen, og afslapning, planlægning af den kommende uge og lektier om eftermiddagen. Gennem min bachelor brugte jeg ofte mine søndage på at arbejde, og tjene en god søndagsløn på mit studiejob. Idag er det mere varieret hvad mine, vores, søndage fordrives med, hvilket I også har kunne følge med i, gennem mine indlæg om Vores Weekend… 

Den faste læser ved, at ugens Weekendfacts normalt kommer hver lørdag, men i denne omgang bliver det altså et søndagsindlæg, hvilket jo også stemmer fint overens med titlen. God læselyst.

37825eb5-39ef-482a-be3c-58fc36b76768


10 weekendfacts

1// Da jeg var barn, var jeg nærmest albino. Mit hår var hvidt og min hud så sindsyg sart. På samtlige feriebilleder bader jeg med både t-shirt og bøllehat, da jeg trods et tykt lag faktor 60 solcreme, altid blev solskoldet én af de første dage..

2// Forrige punkt minder mig om, hvor godt det er, at jeg har fået barn med en der har langt mere pigment i huden end jeg selv, så mine børn med al sandsynlighed ikke behøver bade med t-shirt og bøllehat når vi rejser sydpå. Win!

3// Willum er millimeter fra at kravle. Han prøver og prøver, men stadig uden helt at have knækket koden. Jeg ville så gerne kunne hjælpe ham.

4// De sidste to dage har vi praktiseret fælles eftermiddagslur. I fredags bare Willum og jeg, men igår var det os alle tre der tog en slapper mellem 15 og 16. Dejligt, og tiltrængt.

5// Det går iøvrigt godt med vores nye sovepladser herhjemme. Den sidste uge har Willum sovet på eget værelse, helt alene, uden sine forældre ved sin side. De første to-tre nætter var op ad bakke, men det er som om, at han efterhånden har vænnet sig til det hele. De sidste to nætter har han ihvertfald sovet hhv. 7 timer uden opvågninger, og 9 timer med én opvågning. Så vi er glade og krydser fingre for, at det fortsætter. 3-9-13.

6// I fredags blev der holdt fest i vores nabogård. Meget høj musik, højrøstede folk og latter. Normalt synes jeg det er dejligt at folk hygger sig og er glade. Det er da skønt. Men nu hvor vi har en baby der sover med vinduer ud mod festlighederne, er det knap så sjovt. Heldigvis sov vores søn fra langt det meste rabalder, men han var længere tid om at komme ned i den dybe søvn.

Der var flere gange hvor Kristoffer og jeg kiggede nervøst på hinanden og efterfølgende på babyalarmen pga. et højt udbrud fra nabogården. Jeg havde op til flere gange lyst til at råbe til dem ud af vinduet, men der var heldigvis en anden der kom mig i forkøbet..

7// Det kan ikke være gået nogens næse forbi, at vores kære Kronprins er blevet fejret hele ugen, og jeg synes virkelig han er blevet fejret på aller fineste manér. Præcis som han har fortjent det. Jeg har set samtlige af de dokumentarer om ham der er blevet sendt i løbet af ugen. En anelse royalist er man vel… Har I set dem? De har alle været rørende og meget personlige. Han har min dybeste respekt, ham Frederik, og der gælder i øvrigt også hans smukke hustru – Hendes tale til Frederik igår aftes… Waauw!

8// Efter Kristoffers fødselsdag i torsdags var der 2 stykker pavlova tilovers. De røg ned i løbet af fredagen, og selvom det er en kage der bør spises umiddelbart lige efter den er kreeret, smagte den stadig himmelsk efter en nat i køleskab.

9// Vi er så småt igang med at indrette Willums værelse. Næste weekend har vi planlagt en tur i Ikea, hvor vi blandt andet skal se på en kommode, et gulvtæppe og lidt andre småting til hans værelse.

10// I onsdags havde vi inviteret min farmor og farfar ud at spise. De har altid givet så meget til mig/os, så nu måtte det gå den anden vej. Vi nød en velsmagende dansk middag i en af de hyggelige familiehaver på Pile Allé, efterfulgt af vaffelis hos Frederiksberg Chokolade. En skøn aften i selskab med nogle af de personer, der uden tvivl betyder aller mest for mig.


Læs de fjorten forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13, #14

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN PERFEKTE SOMMERDESSERT - PAVLOVA