RETUR FRA SOMMERHUS

Søde læsere..

Vi er atter retur efter nogle dage i sommerhus. Onsdag formiddag pakkede vi bilen og kørte mod nordsjælland, helt spontant. Vores kalendre var, for én gang skyld, tomme og vejrudsigten lovede sommervejr, og det besluttede vi os for at udnytte.

De sidste 3 dage har vi nydt det rolige og primitive sommerhusliv uden opvaskemaskine, med samsovning helt til kl 09 (hvilket nærmeste aldrig er sket før), fuglekvidder, økologisk koldskål med kammerjunker, en masse timer på stranden, daglige dyp i bølgen blå, sand mellem tæerne, gåturer til den lokale isbutik for at nyde vaffelis med flødeskum og syltetøj, rødvin hver aften, kortspil, yatzy og smukke solnedgange.

Det viste sig at mine “bekymringer” vedrørende det, at skulle have en baby med på stranden var ligegyldige. Det er selvfølgelig med nogle andre præmisser, da man jo hele tiden skal holde øje med sit lille menneske og ikke bare kan ligge og dase, men det var virkelig hyggeligt, og dejligt at iagttage vores søns store begejstring for både sand, hav og muslinger – og desuden erfarede han hurtigt, at det ikke er spor behageligt at komme sand i munden, så det skete kun et par gange.

Vi har alle tre nydt hvert et sekund, særligt Willum der har været i strålende humør fra morgen til aften, og som har grint af nærmest alt, lige fra en sjov grimasse hos faderen, til et lille bøh fra moderen. Selv i søvne har han haft et smil på læben ♥

Da vi tidligere idag kørte hjem mod Frederiksberg, blev Kristoffer og jeg enige om, at vi snart må afsted igen. Afsted til sommerhuslandet der indbyder til hygge, ro og nærvær.

//

10 OM MIG – FORTALT AF MIN LILLESØSTER

Forleden dag modtog jeg en besked fra min lillesøster; “Jeg har skrevet ti ting om dig, fortalt af mig til din blog. Altså hvis du er interesseret? :-)”, hvilket jeg syntes var ret sødt, og ikke mindst betænksomt…♡ Jeg takkede ja tak, hvorefter hun sendte dem afsted i min retning.

Med spænding, og en lille snert af nervøsitet, gik jeg igang med at læse hendes ti punkter. Det er altid sjovt, og lidt angstprovokerende, at få et indblik i hvordan folk omkring sig beskriver og opfatter én, og da jeg læste hendes punkter igennem, var jeg ved både at grine og græde. Hun kender mig vidst ret godt hende Sofie, min lillesøster der er 3 år yngre end jeg, men vi er jo også vokset op side om side, og er den dag idag meget tætte med stort set daglig sms-kontakt, flere ugentlige telefonsamtaler om alt og ingenting, og vi ses ligeledes flere gange om ugen. Vi hygger os altid sammen, og sidste år var vi både en tur i Paris, og en tur i sommerhus, bare hende og jeg. Vi er ens på mange punkter, men også vidt forskellige på andre.

//

Jeg har tidligere lavet et lignende indlæg hvor Kristoffer var forfatter til ti facts om mig, hvilket kan findes her, og nu får I ti om mig, forfattet af min lillesøster, der iøvrigt er både skøn, smuk og vidunderlig.

________________________________________________________________________________________

1// Det har altid gået Katrine på, at solen bare aldrig har ville give hende en flot brun kulør.

2// Jeg har altid ment, at Katrine var lidt af en rebel da hun var teenager. Da hun kun var tretten år, tog hun i byen første gang, uden at vores forældre vidste det. Da vi begge boede hjemme, holdte hun flere fester når vi var alene hjemme, selvfølgelig uden at fortælle det til vores forældre. Katrine har haft flere byture, hvor hun er blevet så fuld, at vores far har måtte hente hende, og der er flere historier i samme boldgade – Kan I se hvad jeg mener?

3// Katrines yndlings-shoppeitem må uden tvivl være tasker – Hun elsker tasker!

4// Kat er den bedste til at se ucharmerende ud. Sorry, not sorry Kat.

5// Hun hader når folk kommer for sent, nok fordi hun altid selv er meget punktlig, og dermed ofte er den der venter.

6// Kat har altid strugglet med sine øjenbryn, hvilket faktisk gælder os begge.. Vi blamer vores forældre for, at vi ikke har fået flotte, mørke og fyldige bryn, hvilket på mange måder havde gjort vores liv nemmere.

7// Kat er nok et af de mennesker jeg kender, som hviler aller mest i sig selv. Det beundrer jeg hende virkelig for.

8// Hun kan godt lidt at spise varme retter kolde – Især lasagne, men også laks, kartofler osv.

9// Man kan altid regne med, at få Katrines ærlige mening. Hun siger altid tingene ligeud.

10// Hun er uden tvivl den bedste storesøster!

WEEKENDFACTS #18

Glædelig søndag

Hvordan mon I har tilbragt jeres søndag indtil videre. Fødselsdagsfejring? tømmermænd? Kagebagning? Arbejde? eller måske ingenting?

Herhjemme har vi ikke foretaget os det store, udover en rolig gåtur forbi Landbohøjskolens Have, for at se på de farverige blomster, og to kopper kaffe til at trille hjem på. Lige nu slapper vi alle tre af, mens vi ser Bruce Den Almægtige, som jeg har set noget nær en million gange. Men det gør absolut ingenting, da jeg så kan jeg skrive denne uges Weekendfacts, og stadig følge med i filmen, som jeg iøvrigt finder ret underholdende lige gyldigt hvor mange gange jeg ser den.

_____________________________________________________________________________________

Weekendfacts 

1//  I formiddags sov Willum godt og vel 1,5 times lur på sin faders bryst, alt imens faderen selv tog en lige så lang lur. Og netop nu sover han på anden time, endnu en lur på selvsamme brystkasse. Åh altså mit hjerte…

2// Willum er stadig ikke 100% på toppen. Den utålmodige mor her, synes altså at det går lidt for langsomt, og her til morgen fandt vi små røde pletter spredt over det meste af hans krop – Det begynder at ligne symptomer på tredages-feber hvor barnet typisk har høj feber i omkring 3 dage, og efterfølgende får lyserødt udslæt når feberen har lagt sig. Tredages-feber ses kun hos børn i alderen 0,5-3 år, og kan kun fås én gang. Er der nogen af jer der har erfaringer med det? 

3// Vores date-night igår, med middag efterfulgt af OTR II-koncert i Parken, gik heldigvis ret godt, trods et barn der ikke var på toppen. Min mor og lillesøster passede ham hjemme hos os fra 16:45 og indtil 22.00, hvor han ikke længere syntes det var sjovt at være væk fra sine forældre.

I det tidsrum fik Kristoffer og Jeg nydt en lækker middag i ro og mag, bestående af lakse-cerviche til forret, timianstegt oksemørbrad m. pommes puré, brændt fennikel og trøffelfløde til hovedret, og lakrids panna cotta med passionsfrugt coulis og citronmelisse til dessert. Da middagen var færdig fandt vi vores siddepladser på A-tribunen, og nød 1 time og 15 minutters koncert, inden vi atter blev genforenet med vores søn.

4// Jay-Z overraskede mig virkelig igår. Ved ikke hvad jeg havde forventet, men han var virkelig god på den scene, cool og skabte en fest. Beyonce var selvfølgelig genial som altid – Tænk at gennemføre en verdensturné, med sådan et vildt og krævende show, når man samtidig er blevet forældre til tvillinger, for lidt under et år siden! Selvfølgelig har de nogle hjælpende hænder der tager en del af læsset på hjemmefronten, men jeg synes stadig at det er imponerende. Man må sige, at det er en tilværelse der ligger langt fra de flestes..

5// Jeg glæder mig som et lille barn til, at den nye Klovn-sæson ruller over skærmen i sensommeren. Håber ikke at den skuffer.

6// Fra imorgen kommer sommeren for alvor igen, og jeg glæder mig! Det har nu også været meget rart med lidt lavere temperaturer, men nu er jeg igen i humør til den intense sommerhede. Måske der bliver tid til årets første strandtur.

7// Hvis jeg skal være ærlig, er en tur på stranden i Danmark ikke noget der tiltaler mig særlig meget, og slet ikke med en baby… Det virker lidt uoverskueligt og besværligt med alle de ting man skal have med, og alt det sand der kommer ind alle steder, for ikke at tale om en baby der med garanti vil komme sand i munden så snart man kigger væk et split sekund. Måske jeg bare gør det mere besværligt inde i mit hoved, men jeg har samtidig på fornemmelsen af, at jeg rent faktisk har fat i noget.

8// Jeg synes lige pludselig at alle i vores omgangskreds, der har et barn der er jævnaldrene med Willum, har fået institutionsplads i én institution de har ønsket. Hvordan kan det være?? Willum står stadig som nr 16 og nr 48 på venteliste til de to institutioner vi har ønsket.

9// Den havefest vi var til sidste weekend endte i høj musik, en masse Aperol, gamle MGP-klassikere, beerpong, og en masse dans. Det var vildt hyggeligt, og skønt at få danset på den der halvfjollede teenage-måde.

10// Imorges stod jeg op til det lækreste rugbrød fra Lauras Bakery – et brød vi fik af min lillesøster igår, der kom direkte fra sit arbejde inde i torvehallerne. Det smagte fantastisk med en skive økologisk ost og jordbærsyltetøj.

_____________________________________________________________________________________

Læs de sytten forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13, #14, #15, #16, #17

FEBERBARN MED MELLEMØREBETÆNDELSE

Hej derude, bag skærmene

Der har været stille herinde, og de af jer der følger med på min insta-story ved nok hvad det skyldes… Vores søn er nemlig ramt af sygdom, hvilket har fået os alle tre ned i knæ. Det er ben-hårdt… Der er nok flere som synes det er kedeligt at følge med i Willums feberstigninger og lægebesøg, men om ikke andet, er det det som har fyldt hjemme hos os de sidste tre-fire dage.

Den faste læser ved, at vores lille mand, i sit snart 9,5 måneders lange liv, aldrig har været syg. Det har vi heldigvis været skånet for, lige indtil i onsdags..

//

Onsdag eftermiddag indtog feberen hans lille krop. Det skete lynhurtigt, at han gik fra at være helt sig selv, til at være brand varm og meget træt. Jeg fandt termometeret frem og målte 39,5, hvilket virkelig kom bag på mig, da han hverken var pylret eller ked af det.

Natten til torsdag gik nogenlunde, men stadig med en del uro fra hans værelse, og torsdag formiddag sagde termomeret 37,7, altså feberfri. Vi var glade og forhåbningsfulde om, at det var det for denne omgang, men da det blev eftermiddag skete præcis det som også var sket dagen forinde, han blev ramt som en hammer af feberen.

Kl 17 fik vi gæster til mad, min mor, min gudmor og hendes mand, hvilket i løbet af dagen havde virket som en okay ide, men som lige inden det ringede på døren, med en baby på armen der have 38,4 i feber, virkede som verdens tåbeligeste, og ikke mindst verdens tarveligeste, overfor Willum…

I timerne fra 17-22.30 hvor vi havde gæster, var jeg ikke meget til stede.. Willum ville intet spise eller drikke, og ville helst bare hænge på mig. Jeg spiste maden der var serveret på min tallerken, men glemte både at smage på den og nyde den, da min opmærksomhed naturligvis var et helt andet sted, nemlig på min søn, som jeg kunne mærke blev varmere og varmere. Han faldt flere gange i søvn i mine arme, men vågnede hver gang kort til efter med et sæt. Kl 21.30 tog jeg hans temperatur – 40,2. Av for den.

Natten fra torsdag til fredag var forfærdelig. Willum faldt lidt i søvn, men vågnede hele tiden efter kort tid, grædende, og næsten utrøstelig. Kl. 01.30 ringede vi til vagtlægen, der spurgte ind til en masse ting. Kvinden i den anden ende af røret beroligede os, fortalte hvilke symptomer vi skulle være særligt opmærksomme på, og bad os tage forbi vores egen læge den følgende dag.

Den nat endte jeg med at sidde halvt oprejst i vores sofa hele natten, med vores søn sovende på mit bryst, og først efter kl 04, fik jeg selv en smule søvn. Det er hårdt at blive franarret sin søvn, men det er hundrede gange værre, at se sit barn have ondt, uden at kunne befri det fra sine smerter, omend det er det man har aller mest lyst til.

Fredag formiddag var vores søn igen feberfri, også da vi alle tre tog op til lægen. Lægen tjekkede ham igennem, og efter et kig i ørerne, og et lille prik i hans tommelfinger, fandt hun problemet. Mellemørebetændelse. Vores lille skat… Vi var begge lettede over, at der var en tydelig årsag til vores søns adfærd. Hun vurderede at penicillin var unødvendigt, men at 3-4 panodil junior i døgnet, samt ro og hvile, ville være nok til, at det ville gå i sig selv over weekenden.

Eftermiddagen og aftenen gik langt bedre end de forrige to døgn, og vores søn blev puttet i sin egen seng, hvor han startede med at sove et par timer eller tre. Jeg var selv så udmattet ovenpå to dårlige nætter, og to hårde døgn, at jeg også gik omkuld på sofaen, alt imens Kristoffer lå og så film. Kl. 23.30 vågnede vores søn, hvorefter han kom ind i sofaen, hvor han og jeg sov side om side hele natten, dog med et par enkelte opvågninger.

//

Siden onsdag eftermiddag har vores lille mand stort set ikke ville indtage andet et smoothies og modermælk. Ikke engang vand, blåbær eller bananpandekager, har vi kunne lokke i ham – og når vores ellers madglade dreng ikke har appetit, så er den altså gal. Først i morges kunne jeg endelig få noget grød i ham, sammen med en kop vand, og det var næsten pinligt så glad jeg blev. Glæden skyldtes to ting, 1) at han tydeligvis måtte have det bedre 2) at jeg igen kunne genkende vores gode lille Willum.

For det har, og er stadig, både hårdt og svært, at se sit et og alt have det dårligt, og ikke være sig selv. Jeg savner min søn som han ellers altid er. Glad, nysgerrig, snaksaglig, med et glimt i øjet og ikke mindst fræk. Jeg ved at han inden længe er tilbage, og det kan kun gå for langsomt. Heldigvis er der en tydelig forbedring fra igår til idag, så det går den rigtige vej.

For at snakke om noget lidt andet, og så alligevel ikke, så står Kristoffer og jeg i et dilemma. Landet ligger jo sådan, at vi er de heldige ejere af to billetter til Beyonce og Jay-Z i parken i aften, ikke kun til koncert, men også til tre-retters middag i Parken inden koncerten. Vi har for længst planlagt pasning af Willum hos min mor, men det var jo før han fik mellemørebetændelse, så spørgsmålet er nu, hvordan han mon vil tage det.. Vi har jo virkelig glædet os og set frem til denne aften, for ikke at tale om de penge vi har givet for billetterne, så lige nu går vi med den løsning at min mor kommer herhjem og passer. Hvis han så bliver ulykkelig eller umulig, kommer min mor ind til Parken med ham efter middagen, og så kommer han simpelthen med til selve koncerten i en bæresele, dyne og med høreværn. Heldigvis har vi siddepladser, så mon ikke han kan ligge sig godt til rette hos mig. Hvis det ender med at blive scenariet bliver det selvfølgelig en lidt anden koncertoplevelse for vores vedkommende, men om ikke andet ser vi det som den løsning der tiltaler os mest.

Havde det været alt andet end en koncert med verdens sejeste par, og universets bedste sangerinde, havde vi selvfølgelig aflyst på stedet, men arrangementet i aften bliver måske once in a life time. Om ikke andet må vi bare vende snuderne hjemad før tid, hvis Willum protesterer.

LØBE-STATUS

Hej venner

Jeg skrev i denne udgave af weekendfacts, at jeg havde meldt mig ud af fitness, og gerne ville begynde at løbe henover slutningen af foråret og hele sommeren. Det blev dog kun til én enkelt tur i foråret pga. praktikaliteter.. Det er nemlig ret besværligt at passe en løbetur ind, når det skal koordineres med at Kristoffer er hjemme så Willum kan være hos ham, og det kan ikke være ved aftensmadstid, og bagefter skal der ryddes op efter aftensmaden og Willum skal puttes, og når Willum sover er jeg selv udmattet, og har bare lyst til lidt kærestetid sammen med Kristoffer.

Men nu har jeg endelig fået sat skub i løberiet. Som jeg fortalte jer i lørdags løb jeg hele tre gange i sidste uge, og idag har jeg også været afsted – Eller jeg skal måske nærmere sige “Vi” for Willum er nemlig med i en løbevogn (babyjogger), og det fungerer virkelig! Jeg er glad, Willum synes at det er hyggeligt, og Kristoffer og jeg kan nyde tosomheden når Willum er puttet om aften.

Inden jeg kom igang, var jeg spændt på, hvordan det mon ville være at løbe med en løbevogn, men det har vist sig slet ikke at være noget problem. Jeg skal ikke bruge mange krafter på at skubbe den frem foran mig, og det er kun ved sving jeg behøver at have begge hænder på styret. På lige strækninger løber jeg kun med den ene hånd på styret, således at jeg har én arm fri. Iøvrigt synes jeg det er ret hyggeligt, at have selskab på mine turer.

Nu hvor jeg har min søn med, løber jeg ikke med musik i ørerne, da jeg skal kunne høre hvis han siger noget, og samtidig også fordi jeg skal være ekstra opmærksom på biler og cyklister – Noget jeg iøvrigt har lagt mærke til er, hvor meget folk de kigger ens vej, når man kommer løbende med en løbevogn. Typisk kigger de først på mig, så på løbevognen og Willum som ligger deri, hvorefter de atter fører blikket op på mig, og videre ned ad min krop. Det er sjovt at observere. Gad vide hvad der går gennem deres hoveder..

//

Det er skønt at være kommet igang, og dejligt at bruge min krop og mærke pulsen stige, hvilket udelukkende er det som betyder noget. Jeg har ingen ambitioner for mit løb lige pt. Jeg løber ikke med pace eller nogen bestemte forventninger om, hvor langt jeg skal løbe. Jeg snørrer løbeskoene, placerer Willum i løbevognen, og løber lige præcis den rute jeg er i humør til, og hvis jeg undervejs får lyst til at løbe en anden rute, så gør jeg det. Mine løbeturer er lystbetonede, og sådan skal det blive ved med at være, så hvis der pludselig opstår en lyst til, at tage tid eller sætte mål, så gør jeg det.

Jeg var ret spændt på min kondition… Men det har vist sig, at den er langt bedre end jeg havde forventet. De lange gåture med vognen, sammen med den daglige opstigning med en efterhånden 9kg tung baby og oppakning til fjerde sal, har tydeligvis været med til at bevare noget af min muskelstyrke og lungekapacitet. Der er selvfølgelig et stykke vej til min kondition før graviditet og før moderskab, men jeg starter ikke fra nul.

Nu håber jeg bare, at min løbemotivation fortsætter gennem hele sommeren, og også gerne længere.