SØVN - NÅR MAN HAR EN BABY

I LØBET AF SOMMEREN SKAL JEG…

Hej venner 

1. juni og helt officielt årets første sommermåned, men den har vi jo i den grad allerede nydt godt af, takket være maj-vejret.

Har I mon allesammen lagt planer for jeres sommer? I så fald, hvilke planer har I? Kunne godt tænke mig at høre hvordan I mine søde læsere holder sommerferie – Måske jeg kunne blive inspireret.

Jeg har selv lavet en liste over, hvad jeg har af ønsker og planer for min sommer. Den får I her.

34160872_10215695758442183_4679871295721046016_n


I løbet af sommeren skal jeg…

… Forbi Ismageriet på Amager. Jeg har ikke besøgt deres butik efter de flyttede lokaler i foråret sidste år.

… Rejse til den græske ø Lefkas, med min lille hjemmelavede familie.

… Fylde vores hjem med flotte og velduftende blomster.

… Nyde en masse kold rosé, hvidvin og selvfølgelig Aperol Spritz. Sidste sommer var jeg højgravid, og fik derfor ikke et eneste glas alkohol, så jeg har meget til gode.

… Spise en hulens masse jordbær. Danske jordbær!

… Nyde at se min søn kravle rundt i enten ble, eller præcis som hans far og jeg har skabt ham.

… Nyde en gammeldaws isvaffel på langelinje, og gerne sammen med nogen jeg holder af.

… Prøve at få bare en smule farve på mine ben. Pt er de nærmest helt gennemsigtige.

… I Tivoli så mange gang som muligt. Jeg har årskort, og det har resten af 12’er slænget også, så det skal udnyttes.

… Huske at kysse Kristoffer lidt oftere. I en travl hverdag, med havregrød på trøjen og en opvaskemaskine der lige skal tømmes, kan vi godt glemme de små hurtige, men ikke desto mindre, kærlige kys. De er vigtige.

… En tur i bølgen blå, helst en rigtig varm sommerdag, hvor man virkelig har brug for at blive kølet af.

… En tur i dyrehaven.

//

Må vi alle få tre fantastiske sommermåneder, med lune sommeraftener, store vaffelis, og en masse timer udendørs. 

34118872_10215695754362081_617013661713563648_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SØVN - NÅR MAN HAR EN BABY