WEEKENDFACTS #17

LØBE-STATUS

Hej venner

Jeg skrev i denne udgave af weekendfacts, at jeg havde meldt mig ud af fitness, og gerne ville begynde at løbe henover slutningen af foråret og hele sommeren. Det blev dog kun til én enkelt tur i foråret pga. praktikaliteter.. Det er nemlig ret besværligt at passe en løbetur ind, når det skal koordineres med at Kristoffer er hjemme så Willum kan være hos ham, og det kan ikke være ved aftensmadstid, og bagefter skal der ryddes op efter aftensmaden og Willum skal puttes, og når Willum sover er jeg selv udmattet, og har bare lyst til lidt kærestetid sammen med Kristoffer.

Men nu har jeg endelig fået sat skub i løberiet. Som jeg fortalte jer i lørdags løb jeg hele tre gange i sidste uge, og idag har jeg også været afsted – Eller jeg skal måske nærmere sige “Vi” for Willum er nemlig med i en løbevogn (babyjogger), og det fungerer virkelig! Jeg er glad, Willum synes at det er hyggeligt, og Kristoffer og jeg kan nyde tosomheden når Willum er puttet om aften.

Inden jeg kom igang, var jeg spændt på, hvordan det mon ville være at løbe med en løbevogn, men det har vist sig slet ikke at være noget problem. Jeg skal ikke bruge mange krafter på at skubbe den frem foran mig, og det er kun ved sving jeg behøver at have begge hænder på styret. På lige strækninger løber jeg kun med den ene hånd på styret, således at jeg har én arm fri. Iøvrigt synes jeg det er ret hyggeligt, at have selskab på mine turer.

Nu hvor jeg har min søn med, løber jeg ikke med musik i ørerne, da jeg skal kunne høre hvis han siger noget, og samtidig også fordi jeg skal være ekstra opmærksom på biler og cyklister – Noget jeg iøvrigt har lagt mærke til er, hvor meget folk de kigger ens vej, når man kommer løbende med en løbevogn. Typisk kigger de først på mig, så på løbevognen og Willum som ligger deri, hvorefter de atter fører blikket op på mig, og videre ned ad min krop. Det er sjovt at observere. Gad vide hvad der går gennem deres hoveder..

//

Det er skønt at være kommet igang, og dejligt at bruge min krop og mærke pulsen stige, hvilket udelukkende er det som betyder noget. Jeg har ingen ambitioner for mit løb lige pt. Jeg løber ikke med pace eller nogen bestemte forventninger om, hvor langt jeg skal løbe. Jeg snørrer løbeskoene, placerer Willum i løbevognen, og løber lige præcis den rute jeg er i humør til, og hvis jeg undervejs får lyst til at løbe en anden rute, så gør jeg det. Mine løbeturer er lystbetonede, og sådan skal det blive ved med at være, så hvis der pludselig opstår en lyst til, at tage tid eller sætte mål, så gør jeg det.

Jeg var ret spændt på min kondition… Men det har vist sig, at den er langt bedre end jeg havde forventet. De lange gåture med vognen, sammen med den daglige opstigning med en efterhånden 9kg tung baby og oppakning til fjerde sal, har tydeligvis været med til at bevare noget af min muskelstyrke og lungekapacitet. Der er selvfølgelig et stykke vej til min kondition før graviditet og før moderskab, men jeg starter ikke fra nul.

Nu håber jeg bare, at min løbemotivation fortsætter gennem hele sommeren, og også gerne længere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEEKENDFACTS #17