DE SMUKKE RUNDE MAVER & TANKER OM BARN NUMMER TO ♡

WEEKENDFACTS #16

God formiddag kære læsere 

… Og tusind tak for jeres fine modtagelse af mit forrige indlæg.

Er I stået op? Måske I allerede har været oppe længe? Nu hvor det bliver så tidligt lyst, og det er for varmt til at sove med lukkede vinduer, er Willum vågnet ret tidligt nogle dage..

Hvad har I mon af planer på sådan en varm lørdag i juni? Vi har ikke selv de store planer, andet end en tur i Ikea. Vi skal ud og bytte en topmadras vi har haft stående i stuen et stykke tid, og så skal vi have købt nogle hylder til Willums værelse, og måske også et gulvtæppe. Lad os væde med, at vi også kommer hjem med lidt ting som ikke var planlagt – Er det ikke altid sådan når man er i Ikea?

Skal vi bare hoppe ud i det? Værsgo, 10 nye weekendfacts der både handler om søvn, god service, sko der giver vabler og søde ord fra Kristoffers mund.

_____________________________________________________________________________________

Weekendfacts

1// Natten til idag har været fantastisk. Vores søn har sovet hele natten fra 19-06 på eget værelse, og har kun behøvet os én enkelt gang omkring kl 23, til lige at finde sutten der ellers havde forputtet sig under hans armhule. Jeg placerede den roligt mellem hans små bløde læber, hvorefter han trygt sov videre. Selvom min søn har sovet, er jeg alligevel vågnet et par gange af mig selv, hvilket må skyldes min mor-titel, for opvågninger uden grund er ellers aldrig noget jeg har praktiseret, hvilket jeg også nævnte her.

Jo, når det kommer til søvnen går det den rigtige vej, hele tiden, og det er som om, at de der 8 timers søvn i streg, kan anes et sted ude i horisonten – Sådan har jeg det ihvertfald oven på natten til idag, men det ser nok anderledes ud imorgen, efter endnu en nat…

2// I tirsdags var vi nede og spise på en hyggelig cafe/resturant der ligger nede på det nærmeste hjørne, Karmaman, der iøvrigt også er det sted med de bedste aperol spritz og trøffelchips. Vi bestilte begge én omgang dagens ret, biksemad med bearnaisecreme og spejlæg, der viste sig at være til den stærke side… Jeg er personligt ikke så god til det stærke, og denne ellers velsmagende ret, var virkelig alt for stærk, hvilket tre kvinder ved siden af os, var rørende enige i.

Det endte med at køkkenchefen lovede os en omgang dagens ret, på deres regning, hvilket betød at vi igår aftes, atter sad ved et bord på Frederiksberg Alles fortov, hvor vi denne gang nød en omgang confiteret andelår med kikærtesalat, som smagte skønt. Der er altså bare noget charmerende over god service.

3// Vores tørretumbler er gået i stykker, og vi kan simpelthen ikke blive enige om, hvorvidt vi skal købe en nye eller ej. Tørretumbleren stod i lejligheden da vi flyttede ind, og vi har kun brugt den til at tørre sengetøj og håndklæder. Det er jo en luksus som man sagtens kan undvære, men tanken om at kunne udsætte vores lejlighed og indeklimaet for mindre fugt, er ret tiltalende, ihvertfald for mig.

4// Jeg har fundet et sted, hvor de sælger de mest smagfulde danske jordbær, og så endda til 15kr pr bakker, eller 3 bakker for 30kr. Det er grønthandleren på Falkoner Alle, skråt over for Frederiksberg Centeret. Selv tak!

5// Her til morgen fik faderen herhjemme lov til at sove længe, mens moderen og sønnen gik til bageren. En snegl og en müslibolle til moderen, en spandauer og en håndværker til faderen, og en tebolle til sønnen. Tebollen blev skåret over og smurt med smør, hvorefter han spiste rub og stub, helt uden hjælp fra os. Vores lille dreng, der slet ikke er så lille mere.

6// Min sebago-sko har igen, igen, igen givet mig grimme vabler… Jeg opgiver dem snart. Kender I det?

7// Forleden aften, lige inden vi lagde os til at sove, sagde Kristoffer noget der gjorde mig rørt… “Det er når han sover (Willum), at jeg savner ham aller mest”. Ej men altså… ♡

8// I torsdag var vi i kravleklub her på Frederiksberg, for første gang. Konceptet er genialt. Kravleklub hver tirsdag og torsdag fra 10-12. Man kommer bare når det passer, og så er der en hullens masse legetøj, kaffe/te og brød, en pædagog der synger hyggelige børnesange og en pianist på klaver, og så er der ellers bare fri leg og fællessang, hvis man har lyst til det.

9// Jeg kan på ingen måde forstå, at det netop i disse dage, er ét år siden at jeg og min bachelormakker, var oppe til vores mundtlige bachelorforsvar, og trådte ud af døren med to 12-taller. Det var en fantastisk dag, hvor et kapitel i mit liv sluttede og et nyt startede, nemlig min barsel.

10// Det er lige gået op for mig, at Willum bliver 9 måneder imorgen…. What.

_____________________________________________________________________________________

Læs de femten forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13, #14, #15

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE SMUKKE RUNDE MAVER & TANKER OM BARN NUMMER TO ♡