KRAVLEKLUB

WEEKENDFACTS #17

Godmorgen, og glædelig lørdag mine søde læsere..

Hvad står jeres weekend på? Fest og farver eller ro og afslapning? Måske begge dele?

For vores vedkommende er der fest og farver på programmet. Igår havde vi gæster til middag, rosé og bezzerwisser, og idag skal vi både til fødselsdag og efterfølgende til havefest hos én af mine meget tætte veninder, som jeg kender tilbage fra folkeskolen. Vejrudsigten lover 20 grader og byger, hvilket er ærgerligt når det ellers har været virkelig varmt og solrigt.. Vi må finde det varme tøj frem.

Sol eller ej, I skal have en omgang weekendfacts, og de kommer her.

_____________________________________________________________________________________

Weekendfacts

1// Hvorfor skal permanent hårfjerning koste så forbandet meget… Jeg ville virkelig gerne have fjernet mine hår på benene permanent, da jeg synes at det er noget nært det kedeligeste i verden at barbere ben. Én behandling koster 3.000kr, og hvis bare det så var det, men det er det ikke. Nej, én enkelt behandling er ikke nok – Der skal typisk 3-5 behandlinger til, førend at hårene er helt væk. Jeg nægter altså at ligge 9.000-15.000kr. Så vil jeg trods alt hellere kede mig i de 5 minutter det tager.

2// Willum har stadig eksem rundt om sin mund.. Vi har været forbi hudlægen af to omgange nu, og har fået besked på at lade det være, og se om ikke det selv går væk. De lidt bekymrede forældre her var ikke helt tilfredse med hudlægens råd, og i onsdags var jeg derfor forbi en homøopat for at vise eksemen frem.. Han var overbevist om, at det skyldes vaccination og evt. tandfrembrud, og anbefalede ligesom hudlægen, at vi lod det være. Er der nogen af jer med børn, der har oplevet samme eksemreaktion eller hørt om noget lignende?

3// Er det bare mig, eller har det her VM-halløj ikke taget overhånd? Jeg mener bare… Føtex-bageren sælger små fodboldkager med dannebrog, og halvdelen af Gó Morgen Danmarks indslag er VM-relateret.

4// Igår morges i Gó Morgen Danmark handlede én af de indslag der ikke var VM-relateret iøvrigt om en forfærdelig historie, om en kvinde vis ekskæreste havde taget livet af deres fælles søn på 3 år, hvorefter han tog livet af sig selv. Historier som dem er jo intet mindre end forfærdelige… Jeg bliver ofte imponeret over, at mennekser der mister deres børn, og særligt små børn, kan finde styrken til at leve videre. Den form for sorg må jo ødelægge alt i én.

5// I denne uge har jeg været ude og løbe hele tre gange. Dem der følger med på min instagram har kunne se, at jeg er begyndt at løbe med løbevogn, således at Willum kan være med mig på mine turer. Til de af jer der gerne vil høre mere om det, har jeg planer om, at udgive et seperat indlæg om det i løbet af næste uge.

6// I tirsdags havde vi sådan en dejlig dag på Langelinie, sammen med min lillesøster og min farmor og farfar. Lige siden jeg kan huske, har min farmor og farfar taget min lillesøster og jeg med til Langelinie. Jeg har længe haft lyst til en cremet softice med grov chokoladedrys, så jeg så mit snit til at få stillet min lyst. Den smagte vidunderligt. Efter 2,5 time på kajen vendte vi snuderne hjemad, og i bussen på vej hjem, faldt en udkørt Willum i søvn i sin mosters arme. De to betyder så inderligt meget for mig.

7// Igår aftes havde vi som sagt gæster, et vennepar, og det er altid lidt spændende om Willum er til at putte til ordentlig tid, når vi har gæster. Heldigvis gik det uden problemer – kl. 20.20 begyndte jeg at putte ham, og 10 min efter var han langt væk i drømmeland. Og på trods af, at vi sad og snakkede og grinte meget tæt på hans dør, vågnede han ikke før uret stod på 04, hvor han kom op i vores seng og sov videre til kl 06.

8// Jeg er begyndt at meditere. Hver dag, den sidste uge, har jeg dedikeret 5 minutter til at meditere og finde ro. Det er svært ikke at lade tankerne tage over og bevare fokus på sit åndedræt, men jeg bliver bedre og bedre for hver gang. Når jeg føler mig klar til det, vil jeg begynde at meditere 10 minutter, og vil med tiden gerne kunne mestre 15 minutter. Et skridt ad gangen.

9// Willums savlerig (er der noget der hedder det? Min computer siger at det ikke findes) synes jeg har nået uendelige højder… Han savler virkelig meget, at jeg undrer mig ofte over, at han ikke dehydrerer. Hvornår stopper babyer med at savle? Først når de har fået alle deres tænder? I så fald magter jeg det slet ikke..

10// På lørdag skal Kristoffer og Jeg ind og se Beyonce og Jay-Z i Telia-parken, og jeg glæder mig uendelig meget. Det er med VIP-gold billetter som var Kristoffers fødselsdagsgave til mig, som udover koncerten også inkluderer en tre-retters middag med vin ad libitum inden koncerten, og siddepladser under selve koncerten. Det er helt perfekt, for jeg gider på ingen måde at skulle stå i lang kø, for derefter at stå op under opvarmningen og bagefter under hele koncerten, hvilket jeg gjorde da Beyonce sidst optrådte i august 2016. Al den ventetid og ømme fødder, mens folk skubber og maser, tager altså noget af fornøjelsen.

_____________________________________________________________________________________

Læs de seksten forrige weekendfacts her:

  #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10, #11, #12, #13, #14, #15, #16

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KRAVLEKLUB