NÅR LIVET VISER TÆNDER

10 MÅNEDER GAMMEL

I hele bloggens levetid, har jeg hver eneste måned, skrevet et indlæg om vores lille, store Willum. Ved det første indlæg var han 5 måneder gammel, og siden er resten fulgt efter, måned efter måned, helst på hans månedsdag d. 10. og ellers i dagene lige omkring d. 10. i hver måneden. Denne omgang kommer dog en hel uge efter hans månedsdag, grundet en masse personlige forhold, som har krævet min tid og slugt al min energi, men her kommer det – bedre sent end aldrig.

Størrelse

Jeg ved faktisk ikke hvad han vejer – Noget siger mig at han ikke har taget særlig meget på den seneste måned, da han pga. sygdom havde en uge hvor han faktisk kun levede af smoothies og modermælk. Derudover er han så aktiv nu, at han forbrænder en hel del i løbet af dagen. Længdemæssigt er jeg heller ikke opdateret. Der må komme nogle tal når han bliver 11 måneder.

Bevægelse 

Når det kommer til hans bevægelse, er der sket virkelig meget i løbet af den sidste måned. Han er blevet meget stærk, og har fået en helt anden kontrol over sin krop. Nu kravler han ikke kun rundt, men rejser sig også op ad alt. ALT. Stole, borde, støvsugeren, kommoder, sofaen, mine ben, ja alt der lige kan give ham en smule støtte, så han kan stå “høj” og stolt på sine små ben. Da han stadig kun kunne kravle, syntes jeg at han var alle vegne og fik fat i alt muligt, men jeg angrer mine ord, for det er da først nu at han for alvor er alle vegne. Vi kan ikke have noget stående på vores sofabord, da han kan få fat på det hele så snart at stå op ved kanten af det, og forleden dag kom jeg ud på vores badeværelse, hvor jeg blev mødt af synet af et åbent skab, og en baby siddende på gulvet med MIN tandbørste i munden…

Desuden er han stadig meget interesseret i skabe og skuffer der kan åbne og lukke, de virker som en magnet på ham, og han har da også flere gange fået sine små buttede fingre i klemme, til syneladende uden at bliver klogere af den grund. Jep, vi har nok at holde øje med herhjemme.

Inden for den sidste uges tid, er han også begyndt at gå med støtte fra enten et par voksenhænder eller sin gåvogn – Det ene ben foran det andet, mens hans små fødder skiftevis planter sig usikkert frem på gulvet, hvorefter hans lille krop vakler fremad med stor anstrengelse.

Humør

Vores søns humør har været lidt anderledes den sidste måneds tid, anderledes svingende, som jeg ikke mindes at have oplevet det før. Jeg mistænker den enorme udvikling han går igennem for tiden, hvor hans verden udvides mere og mere for hver dag, og hvor han pludselig kan stå op og iagttage verden fra et helt nyt perspektiv. Nogen kalder det tigerspring, men jeg går ikke rigtig ind for tigerspring, da det at putte børn i skemaer, på ingen måde giver mening for mig, i og med at børn er forskellige.

Mad 

Han er et rigtigt madøre, ham min søn. Han spiser glædeligt og med stor interesse, og er altid meget opmærksom og nysgerrig på når nogen omkring ham er igang med at spise. Derfor får han som oftest også lov til at smage, og hvis det er min mad han viser interesse for, ender det ofte med at vi deler, da han ellers bliver meget sur og ked af det. Særligt søde sager såsom is og kage bliver jeg nødt til at dele med ham, da han ellers føler sig snydt og bliver meget ked af det. Jeg ved ikke om det er smart i længden, men lige nu er det meget hyggeligt.

Hans morgengrød er ikke længere hans favoritmåltid, men derimod rugbrødmadder som han glædeligt spiser både morgen, middag og aften, hvis han altså får det tilbudt. Når han får rugbrød spiser han altid op, og spiser altid med stor velbehag. Af pålæg varierer det mellem leverpostej, pesto, makrel (som han er helt vild med), torskerogn og smøreost (som han også er ret begejstret for). Lige i øjeblikket er hans appetit størst til frokost, lidt mindre til morgenmad, og meget lille til aften. Udover rugbrød, er han også helt vild med banan og blåbær. Det ville faktisk ikke undre mig, hvis hans første ord bliver banan.

Udover rigtig mad, bliver han ammet 2-3 gange om dagen.

Helbred

Den faste læser ved, at Willum ikke har været ramt af sygdom – Ihvertfald ikke før han blev 9,5 måned, hvor det ramte. Hårdt. Læs evt mere her. Men kort fortalt: En onsdag eftermiddag blev vores lille søn meget træt, sløv og varm. Han fik feber og blev lagt tidligt i seng. Efter en urolig nat, vågnede vi til en feberfri baby, men sen-eftermiddag sneg feberen sig alligevel ind hos ham, 40,2 og den følgende nat var forfærdelig! Han havde det tydeligvis ikke godt. Kl 01 ringede vi til lægevagten der bad os gå til vores egen læge den følgende dag. Hos lægen, fredag middag, fik han konstateret mellemørebetændelse – En mild mellemørebetændelse, og vi blev sendt hjem med den vurdering, af det ville gå over af sig selv, og at vi kunne holde ham smertedækket med junior panodil.

Lørdag var Willum stadig ikke på toppen, langt fra, han var dog feberfri. Søndag morgen vågnede han med røde pletter på overkrop, arme og i ansigtet, og jeg googlede med det samme. Jeg fandt frem til at det måtte være en omgang tre-dags-feber som  han havde revet sig, ihverfald hvis man skal tro Netdoktor.dk. Symptomerne var klassiske, feber i tre dage, efterfuldt af råde pletter på kroppen. I løbet af søndagen hverken spiste eller drak han noget overhovedet, han sov konstant, og var meget svær at vække. Noget var galt… Vi ringede atter til lægevagten, der søndag aften sendte os til Bispebjerg Akutmodtagelse. På Bispebjerg så, lyttede og mærkede lægen på vores lille dreng, hvorefter han konstaterede at mellemørebetændelsen var forværet, og at den havde spredt sig til en halsbetændelse. Lille stakkel der ikke kan fortælle hvordan han har det. Vi fik udskrevet noget penicillin, og 1,5-2 døgn efter, kunne vi atter begynde at kende vores glade, smilende, aktive og nysgerrige lille søn, som vi sådan havde savnet.

Så altså.. 9,5 måned uden sygdom, efterfulgt af både tre-dags-feber, mellemørebetændelse og halsbetændelse. Nu håber vi ikke, at sygdom trænger sig ind igen lige foreløbig, i så fald, håber jeg at det rammer mig, fremfor Willum.

Søvn 

Som I kan læse i indlægget fra 1 måned siden var vi dengang lige kommet ind i en rigtig god vane, hvor Willum sov mange timer uden afbrydelse på sit eget værelse. Den blev desværre ødelagt da han blev ramt af en omgang tre-dags feber og mellemørebetændelse, hvor han kun ville sove i vores dobbeltseng, helt tæt på mig. Lækkert.

Efter sygdom fuldte det føromtalte tigerspring, som også betød urolig og usammenhængende søvn, der resulterede i en søn der kun sov de første timer fra 19.30-01 i sin egen seng, inden han vågnede og kun kunne falde i søvn, hvis han kom op i vores seng… Oven i sygdom og tigerspring, har solens tidelige færd på himlen, samt de høje temperaturer og varme nætter, været med til at frarøve os alle tre en god og tung nattesøvn. I Willums 9. levemåned, har han aldrig sovet dårligere, og i perioden fra Willum var 9,5-10 måneder, nåede min træthed helt nye højder.

Den sidste uges tid, efter han er fyldt 10 måneder, har heldigvis været anderledes, da han har sovet igennem hver nat indtil klokken 04-05, hvor han bliver ammet, hvorefter han sover videre 1 times tid i vores seng. Det har været vidunderligt. Babysøvn er en mærkelig størrelse.

Funny Facts

I flere måneder har han glemt at han kan klappe, men nu er han kommet i tanke om det igen, så nu mødes de små håndflader atter i et lille og entusiastisk klap.

Han stiller sig som sagt op af alt, og den anden dag gik det desværre galt, da han stod op af vores sofabord og skulle ned og sidde. Da han skulle sætte sig ned glemte han nemlig, at trække hovedet tilbage udover bordpladen, og hamrede derfor sin hage ned i bordet. Han bed sig slemt i tungen, og den ulykkelige gråd kom væltende, sammen med en hel del blod. Simpelthen så synd. Han er alle vegne, ham vores lille mand, og vi prøver at forudse uheldene, men engang imellem kommer han alligevel galt afsted.

Han er blevet nået så kilden, særligt under fødderne, under hagen og på hans mave. Den klukkende babylatter, og de blottede gummer er på ingen måde til at stå for. Mit hjerte hopper og danser.

Han elsker, ELSKER, nøgler. Alle slags nøgler. Og han kan snildt få en halv time til at gå ved blot at sidde eller kravle rundt med et nøglebundt i sine små buttede hænder.

10 måneder er en dejlig, sjov, udviklende, men også hård alder.

________________________________________________________________________________________

Læs de tidligere aldersindlæg:

5 måneder, 6 måneder, 7 måneder, 8 måneder, 9 måneder

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR LIVET VISER TÆNDER