Puha, det er idag 2 uger siden at du fyldte 1 år, men tiden er bare fløjet afsted med en uge til Grækenland, vi fløj på din fødselsdag, og siden vi kom hjem er dagene gået med at pakke ud, se familie, bryllupsfejring og en masse praktisk, men endelig, her 14 dage efter din aller første fødselsdag, har jeg fundet mig tid til, at skrive lidt om dig igen, vores lille (store) bøf. Her det første år har jeg skrevet en opdatering hver måned, men fremover vil jeg skrive hvert kvartal, altså hver 3. måned. 

Størrelse & udseende 

Vi har lige vejet ham idag- 9 kg, lækker, blød og sød tumling, og hos lægen 2 dage inden hans fødselsdag, blev han målt til at være 73cm i længden. Ham Willum er en lille, fin og harmonisk størrelse der bruger str. 80 i tøj, og størrelse 19/20 i sko.

Han har nu 4 fine tænder, to i undermunden og to fortænder i overmunden. De to fortænder er mega søde når han smiler, særligt fordi der er et stort mellemrum mellem dem. Hans hår er stadig sparsomt, men det i nakken og over ørerne vokser, så jeg har måtte klippe det lidt, så ikke det så helt dumt ud.

Bevægelse 

Præcis 1 uge før hans fødselsdag, d. 3. september, gik han sine første 2-3 skridt, uden støtte. Efter de første skridt, fik han smag for det, og han øvede, anstrengende sig og tog en masse turer ned på sin blenumse. Tre dage senere, gik han på usikre ben, 10-12 skridt, for rullende kamera, og stoltheden strålede ud af både ham og jeg selv. Han havde fanget den, og det skulle selvfølgelig vises foran alle gæsterne til hans 1 års fødselsdag, som vi holdte for familien d. 8. september til boller og islagkage. Dog var al tumulten og nok også nogle nerver, med til at udfordre hans koncentration, og det blive kun til et par skridt foran hele familien, men alle var alligevel stolte og glade for, nu at overvære ham som en gående lille fyr. 

Siden da er det gået meget hurtigt med hensyn til hans gang, og efter at være blevet mere og mere sikker på sine ben, foretrækker han nu at gå rundt herhjemme, fremfor at kravle, og når vi er ude går og kravler han 50/50. 

Både Kristoffer og jeg synes, at hans gang er noget af det mest nuttede vi nogensinde har set. At se sin lille baby, komme omkring på sine egne ben, er virkelig en stor ting, og at han lærte det lige inden sin 1 års fødselsdag, er vi først og fremmest glade for på hans vegne, men også helt vildt stolte over som forældre. 

Udover at kunne bevæge sig rundt på sine små fødder, har han også lært at kravle op ad trapper, og op og ned af vores sofa. Engang imellem bliver han sat mellem 3. og 4. etage, hvorefter han kravler det sidste stykke op til vores lejlighed på 4. Man skal dog gå bagved ham, da han godt kan finde på at sætte sig tilbage på numsen halvvejs oppe, hvilket jo går galt, når der ikke er noget at sætte sig tilbage på… 

Humør 

Vores søn er som grundhumør, en glad og tilfreds dreng, som hver morgen vågner i et muntert, positivt og lykkeligt humør. Han har dog udviklet sine egne meninger, og et dertilhørerne stort temperament, der viser sig når ikke tingene går som han havde ønsket det, såsom hvis man stiller noget foran et skab han havde planer om at skulle åbne, hvis man tager et sæt nøgler fra ham, som han ellers var godt igang med at lege med, eller hvis han ikke må smage den gulerod man er igang med at spise. Typisk stiger hans temperament i takt med at han bliver træt, så når hans temperament virkelig bryder ud, ved man det er tid til en lur. 

Dage hvor han er i dårligt og pylret humør fra start til slut, findes ikke, og hvis blot vi lytter til hans signaler, er han for det meste glad, nem og medgørlig. Han har dog lige været igennem en længere råbe-periode, hvor han jævnligt råbte højt – Sådan “Ahhhh”, og når man fortalte ham at stoppe og være stille, blev det kun værre. Heldigvis er den periode netop overstået, hvilket en fra vores mødregruppe allerede havde trøstet mig med at den nok snart ville. Alt er en fase.

En af hans mange gode egenskaber er, at hvis vi er ude fx på besøg hos nogen, bliver han aldrig ked af det eller sur hvis han går hen og bliver meget træt – Nej, så forholder han sig bare roligt og stille, og opsøger én han er tryg ved, som han kan sidde og slappe af hos. Han har altså aldrig skabt sig eller været hysterisk, fordi han blev træt mens vi var nogen steder henne. Vi ved at det kan komme, men lige nu nyder vi virkelig den egenskab hos ham. Det er så dejligt!

Generelt når vi er ude blandt venner eller familie, er han rolig, glad og nysgerrig, og hans tillid og tryghed hos andre, er efterhånden blevet virkelig udbredt, men kan selvfølgelig godt finde ud af at sige fra, når han aller helst vil være hos én af os.

Mad 

Når det kommer til mad, spiser han nogenlunde mængder, men sviner en hel del. Kort tid inden hans fødselsdag begyndte han at spise lidt med gaffel, hvilket har hjulpet lidt på svineriet. Han elsker sin havregrød om morgenen, som er gået hen og blevet en ordentlig herreportion. På det tidspunkt er han altid meget sulten. Til formiddag får han en smoothie, en banan eller kiks, og til frokost det samme rugbrød som jeg selv spiser, med enten torskerogn, makrel, leverpostej, pesto eller andet.. Avokado og smøreost har ikke lige været et hit hos ham den sidste måneds tid.

Til aften har han ofte ikke den store appetit, og det er meget forskelligt hvad han har lyst til, men han får typisk tilbudt noget af det samme som vi selv spiser, og derefter tilbyder vi ham rugbrød, agurkstave eller pasta så han får lidt i maven. Når aftenmenuen står på spaghetti bolognese, ryger der altid en masse mad indenbords. Det er favoritten lige for tiden. 

Han er meget interesseret i ALT hvad jeg, og iøvrigt også andre spiser, og han bliver hysterisk hvis ikke jeg deler noget af min mad med ham. Hans interesse imødekommer jeg så godt som muligt, da det kun er sundt at være nysgerrig på mad og fødevarer. Iøvrigt får han lov til at spise alt selv, på nær den mad som skal spises med ske, og rugbrød spiser han med sin lille gaffel, som har får stukket i hånden med en rugbrødshapser på. 

Når vi selv spiser dessert og andre søde sager, får han også tilbudt det i begrænsede mængder. Is og flødeskum har en særlig plads i hans tumlingehjerte, sammen med bløde børneboller fra lagekagehuset. 

Amning stoppede helt i ugen op til hans 1 års fødselsdag, hvilket skete helt naturligt. I tiden op til var han kun blevet ammet én gang om morgenen, men lige så stille stoppede han med at søge brystet, og det gav derfor mening for mig at stoppe. Jeg er glad for at få mine bryster for mig selv igen, men savner af og til at lægge ham til og nyde lyden af mit ammende barn. 

Søvn 

I løbet af dagen sover han stadig to lurer. Først en kort lur på 30-60 minutter om formiddagen, og senere igen en lur ved 12-tiden på 1,5-2,5 time. 

Om aftenen bliver han puttet mellem 19-20 i sin egen seng, hvor han for det meste falder hurtigt i søvn. Nætterne varierer meget, men som oftest vågner han mellem kl 01:00-02:00, hvor han enten bliver lagt ned igen, får sin sut og sover videre med det samme, eller hvor han kommer med op i vores seng, hvor han stadig sover aller bedst. Jeg gider ikke kæmpe for at få ham til at sove videre i sin egen seng, hvis ikke det er det han har lyst til, og derfor kommer han med op hvis ikke han falder hurtigt i søvn igen når han får sin sut. Andre nætter sover han helt til kl 04:00 eller 05:00 før han vågner første gang, og bliver båret med op i vores seng. Vi har ikke travlt med, at han skal sove hele natten i sin egen seng, så det må bare komme når han begynder at sove igennem, helt uden opvågninger. 

Han har i en lang periode stået op kl 6:00, men har de sidste to uger sovet til mellem 06:30 og 07:00, måske fordi solen står senere op nu. Skønt. 

Willum har i korte perioder døjet lidt med night terror, altså meget slemme maridt, mens han grædende og skrigende spænder hele sin lille krop, og det er umuligt at komme i kontakt med ham. Det varer typisk 1-3 minutter, men er ulideligt som forældre. Willum har heldigvis ikke været meget plaget af det, men har oplevet det 5-10 gange, og alle gange har været forfærdelige at overvære. Night terror er normalt hos små børn, og går over af sig selv.

Helbred 

Han er sund og rask, og har ikke skrantet eller fejlet noget det sidste lange stykke tid. 7-9-13. Han har fået sin 1 års vaccination, samt sin MFR-vaccinere, da vi jo skulle til Grækenland. Umiddelbart reagerede han overhovedet ikke på nogen af vaccinerne, hverken med feber eller andet. 

Vores hverdag 

Vi har valgt at han indtil videre skal passes hjemme hos mig indtil jeg skal starte studie næste år, og han er derfor endnu ikke startet i vuggestue. 

Vi planlægger vores uger ud fra hvad vi er i humor til og hvad vi har energi til, men har også nogle faste aftaler hver uge, såsom kravleklub hver tirsdag, og mødregruppe hver torsdag. Hvad vi laver mandag, onsdag og fredag varierer, men ofte ses vi med venner, handler ind, går på legepladser, går turer mm. og de dage hvor vi er lidt trætte og uoplagte, nyder vi hjemme i trygge og stille omgivelser, med leg på gulvet og putning i sofaen. 

Vi nyder at kunne tilpasse vores hverdag efter Willum og hans humør, og er glade for at kunne give ham sin mors tryghed, i det omfang han har brug for. Tanken om at skulle sende ham i institution mandag til fredag, virker ikke tiltalende på nuværende tidspunkt, og derfor er det dejligt at kunne vente lidt med det. Selvom han ikke er i institution, er han flere gange om ugen sammen med jævnaldrene børn, da der er en masse gode tilbud til børn i hans alder her i København.

Han elsker…

 At danse, og danser så snart han hører en form for melodi. Selv når han sidder ned rocker han med. 

At pege på ting. Han er lige kommet ind i en periode, hvor han peger på alt, hele tiden. Den lille bløde finger stritter i alle retninger.

At dele. Han elsker at dele. Både sin sut, sin mad og sit legetøj, bliver stolt rakt hen mod folk omkring ham, også til fremmede i metroen.

At forsvinde alene ind på sit værelse, sætte sig på madrassen på gulvet og bladre i sine bøger. Sådan kan han sidde og hygge sig alene i 20-25 min. Det er så sødt!

At kigge på fremkaldte billeder af hans nære familie. Moster-Fie, mormor, Onkel Jan osv. Derfor har vi sat 5-6 billeder op i hans højde, så kan selv kan gå hen og kigge på dem når han vil, hvilket han gør flere gange dagligt.

Sin sut, og den er hans tro følgesvend. Sutten kan få selv den værste ulykkelighed til at forsvinde så snart den bare er inde for hans synsfelt, og en sut i munden, samt en eller to i hænderne skaber stor glæde.

Andet

Vi rejste til Grækenland på hans 1 års fødselsdag. En uge i det græske, med afslapning, pool, strand, sol og en masse familietid, Willum, far og mor. Flyveturen både ud og hjem tog han uden en lyd, og han sov trygt og godt i mine arme begge veje. Ugen dernede gik også fantastisk. Willum charmede alle på vores vej, og det var tydeligt hvor meget han nød at være samme med både sin mor og sin far, fra morgen til aften. Han var grundlykkelig.

Efter vi er kommet hjem har han opsøgt sin far som aldrig før, og hver morgen når han tager afsted på arbejde, græder Willum. Heldigvis han han sin mor til at trøste ham, og det går hurtigt over. Det er tydeligt at Willum har knyttet sig på en anden måde til sin far, under vores ferie, hvilket er noget hans far stor-nyder.

Den første gang Willum blev passet, var han nok omkring 6-7 måneder gammel og blev ikke passet i mere end 45-75 minutter. De første par gange blev han meget ked af det og savnede hurtigt sine forældre, men øvelse gør mester, og nu tager han pasning helt uden problemer, ihvertfald når han passes af enten min mor eller min lillesøster. Det er simpelthen så dejligt at kunne aflevere ham i deres varetægt, uden at være bange eller nervøs for hvordan det mon vil gå. Forleden var Kristoffer og jeg til bryllup og Willum blev passet hjemme hos min mor hele aftenen og blev også puttet af hende til natten, helt uden en eneste tårer. Så bliver man altså stolt og glad som mor, og det var min egen mor iøvrigt også.

 

Willum, vores søn, er hele vores verden.