1 ÅR GAMMEL

Puha, det er idag 2 uger siden at du fyldte 1 år, men tiden er bare fløjet afsted med en uge til Grækenland, vi fløj på din fødselsdag, og siden vi kom hjem er dagene gået med at pakke ud, se familie, bryllupsfejring og en masse praktisk, men endelig, her 14 dage efter din aller første fødselsdag, har jeg fundet mig tid til, at skrive lidt om dig igen, vores lille (store) bøf. Her det første år har jeg skrevet en opdatering hver måned, men fremover vil jeg skrive hvert kvartal, altså hver 3. måned. 

Størrelse & udseende 

Vi har lige vejet ham idag- 9 kg, lækker, blød og sød tumling, og hos lægen 2 dage inden hans fødselsdag, blev han målt til at være 73cm i længden. Ham Willum er en lille, fin og harmonisk størrelse der bruger str. 80 i tøj, og størrelse 19/20 i sko.

Han har nu 4 fine tænder, to i undermunden og to fortænder i overmunden. De to fortænder er mega søde når han smiler, særligt fordi der er et stort mellemrum mellem dem. Hans hår er stadig sparsomt, men det i nakken og over ørerne vokser, så jeg har måtte klippe det lidt, så ikke det så helt dumt ud.

Bevægelse 

Præcis 1 uge før hans fødselsdag, d. 3. september, gik han sine første 2-3 skridt, uden støtte. Efter de første skridt, fik han smag for det, og han øvede, anstrengende sig og tog en masse turer ned på sin blenumse. Tre dage senere, gik han på usikre ben, 10-12 skridt, for rullende kamera, og stoltheden strålede ud af både ham og jeg selv. Han havde fanget den, og det skulle selvfølgelig vises foran alle gæsterne til hans 1 års fødselsdag, som vi holdte for familien d. 8. september til boller og islagkage. Dog var al tumulten og nok også nogle nerver, med til at udfordre hans koncentration, og det blive kun til et par skridt foran hele familien, men alle var alligevel stolte og glade for, nu at overvære ham som en gående lille fyr. 

Siden da er det gået meget hurtigt med hensyn til hans gang, og efter at være blevet mere og mere sikker på sine ben, foretrækker han nu at gå rundt herhjemme, fremfor at kravle, og når vi er ude går og kravler han 50/50. 

Både Kristoffer og jeg synes, at hans gang er noget af det mest nuttede vi nogensinde har set. At se sin lille baby, komme omkring på sine egne ben, er virkelig en stor ting, og at han lærte det lige inden sin 1 års fødselsdag, er vi først og fremmest glade for på hans vegne, men også helt vildt stolte over som forældre. 

Udover at kunne bevæge sig rundt på sine små fødder, har han også lært at kravle op ad trapper, og op og ned af vores sofa. Engang imellem bliver han sat mellem 3. og 4. etage, hvorefter han kravler det sidste stykke op til vores lejlighed på 4. Man skal dog gå bagved ham, da han godt kan finde på at sætte sig tilbage på numsen halvvejs oppe, hvilket jo går galt, når der ikke er noget at sætte sig tilbage på… 

Humør 

Vores søn er som grundhumør, en glad og tilfreds dreng, som hver morgen vågner i et muntert, positivt og lykkeligt humør. Han har dog udviklet sine egne meninger, og et dertilhørerne stort temperament, der viser sig når ikke tingene går som han havde ønsket det, såsom hvis man stiller noget foran et skab han havde planer om at skulle åbne, hvis man tager et sæt nøgler fra ham, som han ellers var godt igang med at lege med, eller hvis han ikke må smage den gulerod man er igang med at spise. Typisk stiger hans temperament i takt med at han bliver træt, så når hans temperament virkelig bryder ud, ved man det er tid til en lur. 

Dage hvor han er i dårligt og pylret humør fra start til slut, findes ikke, og hvis blot vi lytter til hans signaler, er han for det meste glad, nem og medgørlig. Han har dog lige været igennem en længere råbe-periode, hvor han jævnligt råbte højt – Sådan “Ahhhh”, og når man fortalte ham at stoppe og være stille, blev det kun værre. Heldigvis er den periode netop overstået, hvilket en fra vores mødregruppe allerede havde trøstet mig med at den nok snart ville. Alt er en fase.

En af hans mange gode egenskaber er, at hvis vi er ude fx på besøg hos nogen, bliver han aldrig ked af det eller sur hvis han går hen og bliver meget træt – Nej, så forholder han sig bare roligt og stille, og opsøger én han er tryg ved, som han kan sidde og slappe af hos. Han har altså aldrig skabt sig eller været hysterisk, fordi han blev træt mens vi var nogen steder henne. Vi ved at det kan komme, men lige nu nyder vi virkelig den egenskab hos ham. Det er så dejligt!

Generelt når vi er ude blandt venner eller familie, er han rolig, glad og nysgerrig, og hans tillid og tryghed hos andre, er efterhånden blevet virkelig udbredt, men kan selvfølgelig godt finde ud af at sige fra, når han aller helst vil være hos én af os.

Mad 

Når det kommer til mad, spiser han nogenlunde mængder, men sviner en hel del. Kort tid inden hans fødselsdag begyndte han at spise lidt med gaffel, hvilket har hjulpet lidt på svineriet. Han elsker sin havregrød om morgenen, som er gået hen og blevet en ordentlig herreportion. På det tidspunkt er han altid meget sulten. Til formiddag får han en smoothie, en banan eller kiks, og til frokost det samme rugbrød som jeg selv spiser, med enten torskerogn, makrel, leverpostej, pesto eller andet.. Avokado og smøreost har ikke lige været et hit hos ham den sidste måneds tid.

Til aften har han ofte ikke den store appetit, og det er meget forskelligt hvad han har lyst til, men han får typisk tilbudt noget af det samme som vi selv spiser, og derefter tilbyder vi ham rugbrød, agurkstave eller pasta så han får lidt i maven. Når aftenmenuen står på spaghetti bolognese, ryger der altid en masse mad indenbords. Det er favoritten lige for tiden. 

Han er meget interesseret i ALT hvad jeg, og iøvrigt også andre spiser, og han bliver hysterisk hvis ikke jeg deler noget af min mad med ham. Hans interesse imødekommer jeg så godt som muligt, da det kun er sundt at være nysgerrig på mad og fødevarer. Iøvrigt får han lov til at spise alt selv, på nær den mad som skal spises med ske, og rugbrød spiser han med sin lille gaffel, som har får stukket i hånden med en rugbrødshapser på. 

Når vi selv spiser dessert og andre søde sager, får han også tilbudt det i begrænsede mængder. Is og flødeskum har en særlig plads i hans tumlingehjerte, sammen med bløde børneboller fra lagekagehuset. 

Amning stoppede helt i ugen op til hans 1 års fødselsdag, hvilket skete helt naturligt. I tiden op til var han kun blevet ammet én gang om morgenen, men lige så stille stoppede han med at søge brystet, og det gav derfor mening for mig at stoppe. Jeg er glad for at få mine bryster for mig selv igen, men savner af og til at lægge ham til og nyde lyden af mit ammende barn. 

Søvn 

I løbet af dagen sover han stadig to lurer. Først en kort lur på 30-60 minutter om formiddagen, og senere igen en lur ved 12-tiden på 1,5-2,5 time. 

Om aftenen bliver han puttet mellem 19-20 i sin egen seng, hvor han for det meste falder hurtigt i søvn. Nætterne varierer meget, men som oftest vågner han mellem kl 01:00-02:00, hvor han enten bliver lagt ned igen, får sin sut og sover videre med det samme, eller hvor han kommer med op i vores seng, hvor han stadig sover aller bedst. Jeg gider ikke kæmpe for at få ham til at sove videre i sin egen seng, hvis ikke det er det han har lyst til, og derfor kommer han med op hvis ikke han falder hurtigt i søvn igen når han får sin sut. Andre nætter sover han helt til kl 04:00 eller 05:00 før han vågner første gang, og bliver båret med op i vores seng. Vi har ikke travlt med, at han skal sove hele natten i sin egen seng, så det må bare komme når han begynder at sove igennem, helt uden opvågninger. 

Han har i en lang periode stået op kl 6:00, men har de sidste to uger sovet til mellem 06:30 og 07:00, måske fordi solen står senere op nu. Skønt. 

Willum har i korte perioder døjet lidt med night terror, altså meget slemme maridt, mens han grædende og skrigende spænder hele sin lille krop, og det er umuligt at komme i kontakt med ham. Det varer typisk 1-3 minutter, men er ulideligt som forældre. Willum har heldigvis ikke været meget plaget af det, men har oplevet det 5-10 gange, og alle gange har været forfærdelige at overvære. Night terror er normalt hos små børn, og går over af sig selv.

Helbred 

Han er sund og rask, og har ikke skrantet eller fejlet noget det sidste lange stykke tid. 7-9-13. Han har fået sin 1 års vaccination, samt sin MFR-vaccinere, da vi jo skulle til Grækenland. Umiddelbart reagerede han overhovedet ikke på nogen af vaccinerne, hverken med feber eller andet. 

Vores hverdag 

Vi har valgt at han indtil videre skal passes hjemme hos mig indtil jeg skal starte studie næste år, og han er derfor endnu ikke startet i vuggestue. 

Vi planlægger vores uger ud fra hvad vi er i humor til og hvad vi har energi til, men har også nogle faste aftaler hver uge, såsom kravleklub hver tirsdag, og mødregruppe hver torsdag. Hvad vi laver mandag, onsdag og fredag varierer, men ofte ses vi med venner, handler ind, går på legepladser, går turer mm. og de dage hvor vi er lidt trætte og uoplagte, nyder vi hjemme i trygge og stille omgivelser, med leg på gulvet og putning i sofaen. 

Vi nyder at kunne tilpasse vores hverdag efter Willum og hans humør, og er glade for at kunne give ham sin mors tryghed, i det omfang han har brug for. Tanken om at skulle sende ham i institution mandag til fredag, virker ikke tiltalende på nuværende tidspunkt, og derfor er det dejligt at kunne vente lidt med det. Selvom han ikke er i institution, er han flere gange om ugen sammen med jævnaldrene børn, da der er en masse gode tilbud til børn i hans alder her i København.

Han elsker…

 At danse, og danser så snart han hører en form for melodi. Selv når han sidder ned rocker han med. 

At pege på ting. Han er lige kommet ind i en periode, hvor han peger på alt, hele tiden. Den lille bløde finger stritter i alle retninger.

At dele. Han elsker at dele. Både sin sut, sin mad og sit legetøj, bliver stolt rakt hen mod folk omkring ham, også til fremmede i metroen.

At forsvinde alene ind på sit værelse, sætte sig på madrassen på gulvet og bladre i sine bøger. Sådan kan han sidde og hygge sig alene i 20-25 min. Det er så sødt!

At kigge på fremkaldte billeder af hans nære familie. Moster-Fie, mormor, Onkel Jan osv. Derfor har vi sat 5-6 billeder op i hans højde, så kan selv kan gå hen og kigge på dem når han vil, hvilket han gør flere gange dagligt.

Sin sut, og den er hans tro følgesvend. Sutten kan få selv den værste ulykkelighed til at forsvinde så snart den bare er inde for hans synsfelt, og en sut i munden, samt en eller to i hænderne skaber stor glæde.

Andet

Vi rejste til Grækenland på hans 1 års fødselsdag. En uge i det græske, med afslapning, pool, strand, sol og en masse familietid, Willum, far og mor. Flyveturen både ud og hjem tog han uden en lyd, og han sov trygt og godt i mine arme begge veje. Ugen dernede gik også fantastisk. Willum charmede alle på vores vej, og det var tydeligt hvor meget han nød at være samme med både sin mor og sin far, fra morgen til aften. Han var grundlykkelig.

Efter vi er kommet hjem har han opsøgt sin far som aldrig før, og hver morgen når han tager afsted på arbejde, græder Willum. Heldigvis han han sin mor til at trøste ham, og det går hurtigt over. Det er tydeligt at Willum har knyttet sig på en anden måde til sin far, under vores ferie, hvilket er noget hans far stor-nyder.

Den første gang Willum blev passet, var han nok omkring 6-7 måneder gammel og blev ikke passet i mere end 45-75 minutter. De første par gange blev han meget ked af det og savnede hurtigt sine forældre, men øvelse gør mester, og nu tager han pasning helt uden problemer, ihvertfald når han passes af enten min mor eller min lillesøster. Det er simpelthen så dejligt at kunne aflevere ham i deres varetægt, uden at være bange eller nervøs for hvordan det mon vil gå. Forleden var Kristoffer og jeg til bryllup og Willum blev passet hjemme hos min mor hele aftenen og blev også puttet af hende til natten, helt uden en eneste tårer. Så bliver man altså stolt og glad som mor, og det var min egen mor iøvrigt også.

 

Willum, vores søn, er hele vores verden.

11 MÅNEDER GAMMEL

Jeg er jo egentlig stoppet med at skrive herinde på mit lille blogdomæne. Det er bare sket helt naturligt, da lysten ikke rigtig har været gennemtrængende, og da Willum har nået en alder, hvor der ikke efterlades mange rolige stunder, med tid til meget andet end praktiske gøremål. Sådan er det bare at have en nu 11 måneders gammel baby hjemme 24/7, der fysisk kan mere og mere for hver dag der går, hvilket kræver at moderen her hele tiden er opmærksom og klar til at gribe ind, hvis behovet melder sig, hvilket iøvrigt sker ofte.

Trods ovenstående, og den kendsgerning at jeg ikke længere skriver herinde, synes jeg alligevel at jeg vil fortsætte den månedlige tradition, hvor jeg ved min søns månedsdag skriver et indlæg om hvor han er rent størrelsesmæssigt, bevægelsesmæssigt, madmæssigt osv. Jeg gør det egentlig ikke for jeres skyld, overhovedet, men for min egen og Willums skyld, da jeg forestiller mig at det er sjovt at kunne læse om nogle år. Jeg har ikke planer om at fortsætte særlig længe, måske bare indtil næste måned hvor han bliver 1 år, og derefter kan det være, at jeg skriver et opdateret indlæg hver tredje måned’ish.

Størrelse

Helt kort – Ca. 8,8kg tung og 73cm lang.

Bevægelse

Han sidder aldrig stille. Aldrig. Bortset fra når han sidder i sin højstol og spise mad, hvor han af gode grunde ikke kan komme ret langt. Bøger fra reolen bliver konstant revet ned, fjernbetjeningen bliver suttet på, skydedørene på vores store klædeskab bliver skubbet først den ene vej, derefter den anden vej, vores Y-stole om vores spisebord skubbes rundt i hele stuen og står pludselig i det fjerneste hjørne, og ditto med hans Nomi højstol. Shit altså.

Det er krævende at have en baby på 11 måneder, og derfor bliver tiden mens han sover lur i løbet af dagen også stor-nydt. Forstå mig ret, selvom det er hårdt og krævende på mange måder, er det samtidig også dobbelt så sjovt, fantastisk og fascinerende, for i denne alder er Willum også begyndt at forstå meget mere, han er begyndt at være humoristisk og lave sjov, og er 100% bevidst når han gør det. Derudover er han blevet mere kærlig, han er begyndt selv at opsøge nærkontakt og kravler selv hen på mit skød for at putte og kramme – Hvilket er noget af det sødeste hvis i spørger mig.

Han er blevet virkelig hurtigt til at kravle, og er over alle bjerge inden man når at blinke. Han stiller sig stadig op af alt, og går langs alt han kan støtte sig op ad, og lige præcis idag er han faktisk begyndt at vandre frem og tilbage i min mors stue, med en gåvogn skubbende foran sig. Han har efterhånden fået god kontrol over kunsten at gå, og kan sagtens styre gåvognens hastighed, således at det passer til han tempo og humør. Nu mangler han bare at lære at dreje vognen så ikke han hele tiden har brug for at en voksen kommer og vender den den modsatte retning hver gang han rammer en væg eller et møbel.

De seneste 14 dages tid er han også begyndt at udforske sin balance når han står op, og slipper ofte det han ellers har rejst sig op ad, således at han i et par sekunder står og balancerer på sine små usikre ben, for derefter at lande med en bump på sin blenumse, når balancen ikke længere kan holdes. Jo, der sker altså virkelig meget når det kommer til vores lille mands bevægelse og kropskontrol, som han hele tiden øver og udforsker.

Humør

Han er glad, tilfreds og i godt humør 90% af tiden, hvilket er vidunderligt.

Han er lattermild, og er blevet meget humoristisk i løbet af den sidste måned, hvilket virkelig er både sjovt og dejligt, og som giver én så meget igen. Ligesom alle andre har han også gode og dårlige dage. Dage hvor der nogle gange skal lidt mindre til, for at gøre ham ked af det, dage hvor han er kluntet og falder meget let, og dage hvor han har lidt ekstra brug for sin mor og hendes kærlighed. På samme måde har han også dage, hvor han er belastende og krævende – de dage kan godt trække tænder ud… De dage hvor han er lidt ekstra krævende, tager jeg mig selv i at have ham hængende på hoften, alt imens jeg pakker pusletasken, børster tænder på både ham og jeg, smører madpakke og lægger make-up, fordi vi skal ud af døren og han bliver hysterisk hver gang jeg bare tænker på at sætte ham fra mig et sted på gulvet. På de krævende dage tager jeg mig selv i, at give ham lov til at hive den ene meter toiletpapir af rullen efter den anden, bare for at få 5 mintters ro til at nyde min kaffe. Hvilket iøvrigt ikke er noget jeg er særlig stolt af, men nogen gange går man bare efter “What ever works”-metoden.

Mad

Han elsker mad, og spiser for det meste alt hvad han kan komme i nærheden af, og det inkluderer også andres mad, som kommer inden for hans rækkevide. Han er meget begejstret for rugbrød, banan, kammerjunker og bær, på nær hindbær, hvilket overhovedet ikke giver mening for mig.

Han er igen blevet glad for sin havregrød om morgenen, som han får omkring 06.30. Et par timer senere får han enten en halv banan, en skive mørkt rugbrød med smør og syltetøj, eller en frugtsmoothie hvis ikke han virker så sulten. Til frokost får han altid en skive rugbrød med pålæg, og noget frugt eller nogle grønsager til. I løbet af eftermiddagen får han lidt forskelligt alt afhængig af hvad vi laver, hvad vi har, og hvor stor en appetit han har. Til aften får han enten det samme som os, eller rugbrød med pålæg med lidt grønsager til. Når han spiser, spiser han med lyd på, hver gang, uden undtagelse. Lyden er en blanding mellem knirken og mumlen. Det er så sjovt, og mange kommenterer på det.

I forhold til amningen bliver han kun ammet én gang om dagen nu, nemlig tidligt hver morgen, inden vi sådan rigtig vågner. Det er så hyggeligt, og passer helt perfekt for mig, da det betyder at han nu kan passes på alle tider af døgnet, og i princippet også kan blive puttet af andre, hvilket vi dog endnu ikke har haft behov for. Nedtrapningen af amninger har 100% været styret af Willum, han har ganske enkelt søgt brystet mindre og mindre i løbet af de sidste 4-5 måneder, og på den måde er det gået fra seks amninger i døgnet, til nu kun én enkelt gang. For mig har nedtrapningen været meget passende, og det lader til at det også har været helt naturligt for Willum. Jeg kunne dog godt forestille mig, at amningen hver morgen er én der vil holde ved det næste stykke tid. Hvis det er tilfældet, er det for mit vedkommende helt i orden, da jeg på denne måde stadig føler at mine bryster atter er mine egne, og ikke blot er mælkedepot for min søn.

Søvn

Han sover fint, ham min søn. Han sover typisk en kort lur om morgenen/formiddagen, alt efter hvornår han er stået op, og en længere lur efter frokost. Nogle dage tager han også en kort lur om eftermiddagen, men det afhænger af hvor lang en lur han har taget efter frokost, og også hvad vi ellers foretager os om eftermiddagen. Imellem 19-20 bliver han puttet til natten, og starter dagen mellem 05.30 og 06.30, typisk efter en nat med en lille smule natteroderi.

Helbred

Siden den helt store beretning omkring hans helbred sidste gang, er der heldigvis ikke det store at berette om denne måned. Ikke andet udover en omgang forkølelse, der ramte både ham og jeg, men som han var ovre efter 3-4 dage – så alt er godt.

Han elsker…

… at putte. Han er den største puttetrold og har faktisk altid været det. Mine veninder er meget misundelige over, at han gider ligge og slappe af, og også falder i søvn i mine arme og på mit bryst, da deres jævnaldrene piger, overhovedet ikke gider al den kropskontakt. Derfor føler jeg mig også meget taknemmelig over, at Willum så gerne ønsker kropskontakt, og heldig over at han selv opsøger det. Min lille puttetrold.

… at lege fangeleg, hvor jeg eller en anden kravler efter ham. Han bliver helt ekstatisk og fremstammer den sødeste babylatter.

… fortsat nøgler. Hold nu op det er bare det fedeste legetøj, og med et sæt nøgler i hånden, kan han virkelig underholde sig selv i lang tid.

… at lege titte-bøh, og aller helst hvor han selv tager sine små babyhænder op foran sine øjne, for derefter at fjerne dem i takt med et “bøøøøh”.

… at være i bad. Det har han faktisk været meget begejstret for helt fra starten af, men lige i øjeblikket, hvor det er så sindsygt varmt, knus-elsker han virkelig at komme i bad, og bliver ofte ret utilfreds når han bliver taget op, eller når bruseren bliver slukket.

… smoothieposer. Wauw! Han kunne snildt kværne flere tons. Hver gang han bare ser skyggen af en smoothiepose kører både ben og arme på ham, og hvis ikke han får den stukket i hånden så snart han har set den, bliver han sur og hysterisk. Det betyder også, at i så fald det ikke er planen at han skal have én, skal jeg gemme dem, og forsøge at komme dem i min taske uden at han ser dem. Desuden skal de ligge nederst i min taske, så ikke han ser dem.

10 MÅNEDER GAMMEL

I hele bloggens levetid, har jeg hver eneste måned, skrevet et indlæg om vores lille, store Willum. Ved det første indlæg var han 5 måneder gammel, og siden er resten fulgt efter, måned efter måned, helst på hans månedsdag d. 10. og ellers i dagene lige omkring d. 10. i hver måneden. Denne omgang kommer dog en hel uge efter hans månedsdag, grundet en masse personlige forhold, som har krævet min tid og slugt al min energi, men her kommer det – bedre sent end aldrig.

Størrelse

Jeg ved faktisk ikke hvad han vejer – Noget siger mig at han ikke har taget særlig meget på den seneste måned, da han pga. sygdom havde en uge hvor han faktisk kun levede af smoothies og modermælk. Derudover er han så aktiv nu, at han forbrænder en hel del i løbet af dagen. Længdemæssigt er jeg heller ikke opdateret. Der må komme nogle tal når han bliver 11 måneder.

Bevægelse 

Når det kommer til hans bevægelse, er der sket virkelig meget i løbet af den sidste måned. Han er blevet meget stærk, og har fået en helt anden kontrol over sin krop. Nu kravler han ikke kun rundt, men rejser sig også op ad alt. ALT. Stole, borde, støvsugeren, kommoder, sofaen, mine ben, ja alt der lige kan give ham en smule støtte, så han kan stå “høj” og stolt på sine små ben. Da han stadig kun kunne kravle, syntes jeg at han var alle vegne og fik fat i alt muligt, men jeg angrer mine ord, for det er da først nu at han for alvor er alle vegne. Vi kan ikke have noget stående på vores sofabord, da han kan få fat på det hele så snart at stå op ved kanten af det, og forleden dag kom jeg ud på vores badeværelse, hvor jeg blev mødt af synet af et åbent skab, og en baby siddende på gulvet med MIN tandbørste i munden…

Desuden er han stadig meget interesseret i skabe og skuffer der kan åbne og lukke, de virker som en magnet på ham, og han har da også flere gange fået sine små buttede fingre i klemme, til syneladende uden at bliver klogere af den grund. Jep, vi har nok at holde øje med herhjemme.

Inden for den sidste uges tid, er han også begyndt at gå med støtte fra enten et par voksenhænder eller sin gåvogn – Det ene ben foran det andet, mens hans små fødder skiftevis planter sig usikkert frem på gulvet, hvorefter hans lille krop vakler fremad med stor anstrengelse.

Humør

Vores søns humør har været lidt anderledes den sidste måneds tid, anderledes svingende, som jeg ikke mindes at have oplevet det før. Jeg mistænker den enorme udvikling han går igennem for tiden, hvor hans verden udvides mere og mere for hver dag, og hvor han pludselig kan stå op og iagttage verden fra et helt nyt perspektiv. Nogen kalder det tigerspring, men jeg går ikke rigtig ind for tigerspring, da det at putte børn i skemaer, på ingen måde giver mening for mig, i og med at børn er forskellige.

Mad 

Han er et rigtigt madøre, ham min søn. Han spiser glædeligt og med stor interesse, og er altid meget opmærksom og nysgerrig på når nogen omkring ham er igang med at spise. Derfor får han som oftest også lov til at smage, og hvis det er min mad han viser interesse for, ender det ofte med at vi deler, da han ellers bliver meget sur og ked af det. Særligt søde sager såsom is og kage bliver jeg nødt til at dele med ham, da han ellers føler sig snydt og bliver meget ked af det. Jeg ved ikke om det er smart i længden, men lige nu er det meget hyggeligt.

Hans morgengrød er ikke længere hans favoritmåltid, men derimod rugbrødmadder som han glædeligt spiser både morgen, middag og aften, hvis han altså får det tilbudt. Når han får rugbrød spiser han altid op, og spiser altid med stor velbehag. Af pålæg varierer det mellem leverpostej, pesto, makrel (som han er helt vild med), torskerogn og smøreost (som han også er ret begejstret for). Lige i øjeblikket er hans appetit størst til frokost, lidt mindre til morgenmad, og meget lille til aften. Udover rugbrød, er han også helt vild med banan og blåbær. Det ville faktisk ikke undre mig, hvis hans første ord bliver banan.

Udover rigtig mad, bliver han ammet 2-3 gange om dagen.

Helbred

Den faste læser ved, at Willum ikke har været ramt af sygdom – Ihvertfald ikke før han blev 9,5 måned, hvor det ramte. Hårdt. Læs evt mere her. Men kort fortalt: En onsdag eftermiddag blev vores lille søn meget træt, sløv og varm. Han fik feber og blev lagt tidligt i seng. Efter en urolig nat, vågnede vi til en feberfri baby, men sen-eftermiddag sneg feberen sig alligevel ind hos ham, 40,2 og den følgende nat var forfærdelig! Han havde det tydeligvis ikke godt. Kl 01 ringede vi til lægevagten der bad os gå til vores egen læge den følgende dag. Hos lægen, fredag middag, fik han konstateret mellemørebetændelse – En mild mellemørebetændelse, og vi blev sendt hjem med den vurdering, af det ville gå over af sig selv, og at vi kunne holde ham smertedækket med junior panodil.

Lørdag var Willum stadig ikke på toppen, langt fra, han var dog feberfri. Søndag morgen vågnede han med røde pletter på overkrop, arme og i ansigtet, og jeg googlede med det samme. Jeg fandt frem til at det måtte være en omgang tre-dags-feber som  han havde revet sig, ihverfald hvis man skal tro Netdoktor.dk. Symptomerne var klassiske, feber i tre dage, efterfuldt af råde pletter på kroppen. I løbet af søndagen hverken spiste eller drak han noget overhovedet, han sov konstant, og var meget svær at vække. Noget var galt… Vi ringede atter til lægevagten, der søndag aften sendte os til Bispebjerg Akutmodtagelse. På Bispebjerg så, lyttede og mærkede lægen på vores lille dreng, hvorefter han konstaterede at mellemørebetændelsen var forværet, og at den havde spredt sig til en halsbetændelse. Lille stakkel der ikke kan fortælle hvordan han har det. Vi fik udskrevet noget penicillin, og 1,5-2 døgn efter, kunne vi atter begynde at kende vores glade, smilende, aktive og nysgerrige lille søn, som vi sådan havde savnet.

Så altså.. 9,5 måned uden sygdom, efterfulgt af både tre-dags-feber, mellemørebetændelse og halsbetændelse. Nu håber vi ikke, at sygdom trænger sig ind igen lige foreløbig, i så fald, håber jeg at det rammer mig, fremfor Willum.

Søvn 

Som I kan læse i indlægget fra 1 måned siden var vi dengang lige kommet ind i en rigtig god vane, hvor Willum sov mange timer uden afbrydelse på sit eget værelse. Den blev desværre ødelagt da han blev ramt af en omgang tre-dags feber og mellemørebetændelse, hvor han kun ville sove i vores dobbeltseng, helt tæt på mig. Lækkert.

Efter sygdom fuldte det føromtalte tigerspring, som også betød urolig og usammenhængende søvn, der resulterede i en søn der kun sov de første timer fra 19.30-01 i sin egen seng, inden han vågnede og kun kunne falde i søvn, hvis han kom op i vores seng… Oven i sygdom og tigerspring, har solens tidelige færd på himlen, samt de høje temperaturer og varme nætter, været med til at frarøve os alle tre en god og tung nattesøvn. I Willums 9. levemåned, har han aldrig sovet dårligere, og i perioden fra Willum var 9,5-10 måneder, nåede min træthed helt nye højder.

Den sidste uges tid, efter han er fyldt 10 måneder, har heldigvis været anderledes, da han har sovet igennem hver nat indtil klokken 04-05, hvor han bliver ammet, hvorefter han sover videre 1 times tid i vores seng. Det har været vidunderligt. Babysøvn er en mærkelig størrelse.

Funny Facts

I flere måneder har han glemt at han kan klappe, men nu er han kommet i tanke om det igen, så nu mødes de små håndflader atter i et lille og entusiastisk klap.

Han stiller sig som sagt op af alt, og den anden dag gik det desværre galt, da han stod op af vores sofabord og skulle ned og sidde. Da han skulle sætte sig ned glemte han nemlig, at trække hovedet tilbage udover bordpladen, og hamrede derfor sin hage ned i bordet. Han bed sig slemt i tungen, og den ulykkelige gråd kom væltende, sammen med en hel del blod. Simpelthen så synd. Han er alle vegne, ham vores lille mand, og vi prøver at forudse uheldene, men engang imellem kommer han alligevel galt afsted.

Han er blevet nået så kilden, særligt under fødderne, under hagen og på hans mave. Den klukkende babylatter, og de blottede gummer er på ingen måde til at stå for. Mit hjerte hopper og danser.

Han elsker, ELSKER, nøgler. Alle slags nøgler. Og han kan snildt få en halv time til at gå ved blot at sidde eller kravle rundt med et nøglebundt i sine små buttede hænder.

10 måneder er en dejlig, sjov, udviklende, men også hård alder.

________________________________________________________________________________________

Læs de tidligere aldersindlæg:

5 måneder, 6 måneder, 7 måneder, 8 måneder, 9 måneder

 

FINE SAGER TIL BØRNEVÆRELSET

Sponsoreret 

Et par stykker af jer har spurgt ind til et indlæg om Willums værelse, som jeg jo har lovet jer flere gange, og det skal nok snart komme. Vi mangler bare stadig at finde den helt rigtige lænestol derind til, og iøvrigt også en sød højdemåler, og så snart det er i hus, så følger indlægget.

Normalt er jeg typen der gerne vil have alt på plads lige med det samme – er ikke god til når ting eller processer trækkes i langdrag, ligesom det har været med indretningen af Willums værelse, men på flere måder har det været meget hyggeligt at se børneværelset tage form lidt efter lidt. En anden fordel ved at det har taget lidt længere tid er, at vi har haft tid til at se de første møbler i rummet, og ud fra det, kunne vurdere hvad der ville passe ind i forhold til både funktion, farve og størrelse. Jeg havde f.eks. udset mig denne lænestol fra start, men efter at have placeret seng, kommode og hylder, blev jeg i tvivl om hvorvidt det lige præcis var den lænestol der var den rette til værelset.

//

Som jeg teasede om i dette indlæg, har vi modtaget nogle virkelig fine ting til Willums værelse fra Villavejen. Kender I dem? Hvis ikke, så er deres hjemmeside og også deres instagramprofil et besøg værd. Deres fine træprodukter er danskproduceret og af høj kvalitet, og deres sortiment rummer både vægure, knager, vægdekoration, spejle og lamper. Desuden laves flere af deres produkter på bestilling, således at man kan gøre det personligt med navn, dato eller andet, hvilket jeg synes er noget så sødt.

På Willums værelse hænger:

Batman navneskilt til døren 

Design Plader med Willums fødselsdag, fødselsvægt, stjernetegn mm.

Tal fra 1-10

Luftballon vægur

FEBERBARN MED MELLEMØREBETÆNDELSE

Hej derude, bag skærmene

Der har været stille herinde, og de af jer der følger med på min insta-story ved nok hvad det skyldes… Vores søn er nemlig ramt af sygdom, hvilket har fået os alle tre ned i knæ. Det er ben-hårdt… Der er nok flere som synes det er kedeligt at følge med i Willums feberstigninger og lægebesøg, men om ikke andet, er det det som har fyldt hjemme hos os de sidste tre-fire dage.

Den faste læser ved, at vores lille mand, i sit snart 9,5 måneders lange liv, aldrig har været syg. Det har vi heldigvis været skånet for, lige indtil i onsdags..

//

Onsdag eftermiddag indtog feberen hans lille krop. Det skete lynhurtigt, at han gik fra at være helt sig selv, til at være brand varm og meget træt. Jeg fandt termometeret frem og målte 39,5, hvilket virkelig kom bag på mig, da han hverken var pylret eller ked af det.

Natten til torsdag gik nogenlunde, men stadig med en del uro fra hans værelse, og torsdag formiddag sagde termomeret 37,7, altså feberfri. Vi var glade og forhåbningsfulde om, at det var det for denne omgang, men da det blev eftermiddag skete præcis det som også var sket dagen forinde, han blev ramt som en hammer af feberen.

Kl 17 fik vi gæster til mad, min mor, min gudmor og hendes mand, hvilket i løbet af dagen havde virket som en okay ide, men som lige inden det ringede på døren, med en baby på armen der have 38,4 i feber, virkede som verdens tåbeligeste, og ikke mindst verdens tarveligeste, overfor Willum…

I timerne fra 17-22.30 hvor vi havde gæster, var jeg ikke meget til stede.. Willum ville intet spise eller drikke, og ville helst bare hænge på mig. Jeg spiste maden der var serveret på min tallerken, men glemte både at smage på den og nyde den, da min opmærksomhed naturligvis var et helt andet sted, nemlig på min søn, som jeg kunne mærke blev varmere og varmere. Han faldt flere gange i søvn i mine arme, men vågnede hver gang kort til efter med et sæt. Kl 21.30 tog jeg hans temperatur – 40,2. Av for den.

Natten fra torsdag til fredag var forfærdelig. Willum faldt lidt i søvn, men vågnede hele tiden efter kort tid, grædende, og næsten utrøstelig. Kl. 01.30 ringede vi til vagtlægen, der spurgte ind til en masse ting. Kvinden i den anden ende af røret beroligede os, fortalte hvilke symptomer vi skulle være særligt opmærksomme på, og bad os tage forbi vores egen læge den følgende dag.

Den nat endte jeg med at sidde halvt oprejst i vores sofa hele natten, med vores søn sovende på mit bryst, og først efter kl 04, fik jeg selv en smule søvn. Det er hårdt at blive franarret sin søvn, men det er hundrede gange værre, at se sit barn have ondt, uden at kunne befri det fra sine smerter, omend det er det man har aller mest lyst til.

Fredag formiddag var vores søn igen feberfri, også da vi alle tre tog op til lægen. Lægen tjekkede ham igennem, og efter et kig i ørerne, og et lille prik i hans tommelfinger, fandt hun problemet. Mellemørebetændelse. Vores lille skat… Vi var begge lettede over, at der var en tydelig årsag til vores søns adfærd. Hun vurderede at penicillin var unødvendigt, men at 3-4 panodil junior i døgnet, samt ro og hvile, ville være nok til, at det ville gå i sig selv over weekenden.

Eftermiddagen og aftenen gik langt bedre end de forrige to døgn, og vores søn blev puttet i sin egen seng, hvor han startede med at sove et par timer eller tre. Jeg var selv så udmattet ovenpå to dårlige nætter, og to hårde døgn, at jeg også gik omkuld på sofaen, alt imens Kristoffer lå og så film. Kl. 23.30 vågnede vores søn, hvorefter han kom ind i sofaen, hvor han og jeg sov side om side hele natten, dog med et par enkelte opvågninger.

//

Siden onsdag eftermiddag har vores lille mand stort set ikke ville indtage andet et smoothies og modermælk. Ikke engang vand, blåbær eller bananpandekager, har vi kunne lokke i ham – og når vores ellers madglade dreng ikke har appetit, så er den altså gal. Først i morges kunne jeg endelig få noget grød i ham, sammen med en kop vand, og det var næsten pinligt så glad jeg blev. Glæden skyldtes to ting, 1) at han tydeligvis måtte have det bedre 2) at jeg igen kunne genkende vores gode lille Willum.

For det har, og er stadig, både hårdt og svært, at se sit et og alt have det dårligt, og ikke være sig selv. Jeg savner min søn som han ellers altid er. Glad, nysgerrig, snaksaglig, med et glimt i øjet og ikke mindst fræk. Jeg ved at han inden længe er tilbage, og det kan kun gå for langsomt. Heldigvis er der en tydelig forbedring fra igår til idag, så det går den rigtige vej.

For at snakke om noget lidt andet, og så alligevel ikke, så står Kristoffer og jeg i et dilemma. Landet ligger jo sådan, at vi er de heldige ejere af to billetter til Beyonce og Jay-Z i parken i aften, ikke kun til koncert, men også til tre-retters middag i Parken inden koncerten. Vi har for længst planlagt pasning af Willum hos min mor, men det var jo før han fik mellemørebetændelse, så spørgsmålet er nu, hvordan han mon vil tage det.. Vi har jo virkelig glædet os og set frem til denne aften, for ikke at tale om de penge vi har givet for billetterne, så lige nu går vi med den løsning at min mor kommer herhjem og passer. Hvis han så bliver ulykkelig eller umulig, kommer min mor ind til Parken med ham efter middagen, og så kommer han simpelthen med til selve koncerten i en bæresele, dyne og med høreværn. Heldigvis har vi siddepladser, så mon ikke han kan ligge sig godt til rette hos mig. Hvis det ender med at blive scenariet bliver det selvfølgelig en lidt anden koncertoplevelse for vores vedkommende, men om ikke andet ser vi det som den løsning der tiltaler os mest.

Havde det været alt andet end en koncert med verdens sejeste par, og universets bedste sangerinde, havde vi selvfølgelig aflyst på stedet, men arrangementet i aften bliver måske once in a life time. Om ikke andet må vi bare vende snuderne hjemad før tid, hvis Willum protesterer.